Kendte

Kevin Jonas: Vores fans er fantastiske

Af Line Sølvhøj Jensen 1. september 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvordan foregår det egentlig, når Jonas Brothers er på tur? Vi har snakket med Kevin Jonas i forbindelse med optagelserne til ”Camp Rock 2”.

Vi har snakket med Kevin Jonas om, hvordan det egentlig er, når han er på tourné med Joe og Nick. Læs interviewet her.

Fortæl os om "Camp Rock 2".
- Vi havde det rigtig sjovt under optagelserne. "Camp Rock 2" er meget større og bedre end den første "Camp Rock" film, og der er meget mere sang og dans i efterfølgeren.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Danser du i filmen?
- Nej, ikke rigtig. Jeg er ikke en danser, så det lader jeg de andre om. Derfor havde jeg også en masse tid i forhold til de andre, som jo skulle øve sig i at danse hele tiden.

Var du meget sammen med Nick og Joe under optagelserne?
- Selvfølgelig, vi hænger altid ud sammen, slapper af og ser film. Og så fester vi selvfølgelig også indimellem.

Vind sangene fra "Camp Rock 2".

Helt ærligt Kevin, hvem af jer roder mest?
- Jeg må være ærlig og sige, at det nok er mig! Jeg ved ikke hvorfor, men mit værelse var helt rodet i Canada, da vi optog "Camp Rock 2", og der lå bare tøj overalt!

Hvad laver du, når du bor på hotel?
- Jeg lejer film over fjernsynet. Hotellerne har som regel film, som stadig går i biograferne, så det er fedt. Især fordi jeg ikke kan tage i biografen så tit. Og så bruger jeg selvfølgelig meget af min tid på at snakke med Danielle.

Hvilken film er du vild med lige nu?
- Jeg er ret vild med "Terminator", hvor Christian Bale spiller med. Jeg er faktisk en ret stor "Terminator"-fan, og jeg synes helt klart, at den nyeste film er den bedste.

Kan du bedst lide at spise på hotelværelset eller går du på restaurant?
- Jeg kan bedst lide at spise på værelset om morgen, men det er fordi, jeg elsker morgenmad på sengen. Men ellers vil jeg helst gå på restaurant. Jeg vil også gerne opleve byen, jeg er i, og så synes jeg, at det at spise forskellige steder, er en god måde at opleve byen på.

Læs også: Fem hurtige til Demi Lovato.

Checker du ind på hotellet i dit egen navn, eller er det under et falskt navne?
- Vi checker altid ind under et andet navn. Det er faktisk ret sjovt at skifte navn engang imellem, selv om mit dæknavn har været det samme i lang tid. Men jeg siger ikke, hvad mit navn er!

Hvordan er det at være kendt i hele verden?
- Jeg synes, at vi er meget heldige. Vi har mange fantastiske fans, så jeg føler mig faktisk som en ret heldig person. Jeg ville ikke bytter med noget som helst i verden!