Kim Kardashian afslører: Dette familiemedlem betaler, når vi spiser ude
Når du er ude at spise med dine forældre, er det garanteret dem, der betaler, når regningen kommer.
Det giver meget god mening, eftersom du er deres barn, og de - med stor sandsynlighed - har flere penge end dig.
... Men hvad hvis I allesammen var megarige?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kardashian-/Jenner-familien, der blandt andre består af Kris, Kourtney, Kim, Khloé, Kendall og Kylie, har alle så mange penge, at de snildt kan betale et måltid mad for hele familien.
Så hvem betaler egentlig, når den kendte familie f.eks. smutter en tur på Nobu, som er en af deres yndlingsrestauranter (OG Kardashian-fans know this).
Dét har Kim lige afsløret i en podcast.
"For det meste er det faktisk min mor. Hun kan godt lide at være moren og tage sig af os. Og hun får jo en procentdel fra os alle, så hun har råd til det," fortæller Kim grinende i klippet. "Men det er forskelligt, for hvis det er mig, der inviterer alle, kan jeg godt lide at betale," tilføjer hun også.