Kristen Stewart var Robert utro – læs hendes undskyldning
Vi kunne næsten ikke tro det, da Us Weekly i denne uge på forsiden bragte et billede af Kristen Stewart og instruktøren fra "Snowwhite and the Huntsman", Rupert Sanders, med historien om deres farlige flirt. Kunne Kristen virkelig finde på det? For slet ikke at tale om Rupert, der både har kone og børn.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Har Kristen Stewart været Robert Pattinson utro?
Men jo, den er god nok. Både Kristen Stewart og Rupert Sanders kom i går ud med offentlige undskyldninger.
- Jeg er virkelig ked af den smerte og ydmygelse, jeg har forvoldt dem, der er tættest på mig, og alle dem det har ramt. Denne kortvarige dumhed har bragt den vigtigste ting i mit liv i fare, personen som jeg elsker og respekterer mest, Rob. Jeg elsker ham, jeg elsker ham, jeg er så ked af det, skrev Kristen i en pressemeddelelse.
Læs også: Robert Pattinson afviser rygter om bryllup
Den 41-årige instruktør, Rupert Sanders, er gift med modellen Liberty Ross, som han har to unge børn med, og han må siges at have mest på spil.
- Jeg er meget fortvivlet over den smerte, jeg har forvoldt min familie. Min smukke kone og mine dejlige børn er alt, jeg har i denne verden. Jeg elsker dem med hele mit hjerte. Jeg beder om, at vi kan komme igennem det sammen, fortæller Rupert til People.
Læs også: Robert Pattinson - Kristen Stewart er den eneste som forstår mig
Hvad siger I? Skal Robert Pattinson og Liberty Ross tilgive Kristen Stewart og Rupert Sanders?