Kendte

Kristoffer Rahbek hjælper andre kræftramte

Af Marie Søndergaard 8. september 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor er det sejt, at Kristoffer Rahbek kan vende sin kræftsygdom til noget positivt og hjælpe andre! Læs historien her.

Den 1. august fik sangeren Kristoffer Rahbek beskeden om, at han havde lymfekræft. En virkelig forfærdelig besked, som han fortalte videre til sine fans ved at lægge et billede på Instagram, hvor han har mistet håret på grund af kemo-behandling.

Men der er stadig plads til smil hos Kristoffer Rahbek, og selv om han selv er syg, har han overskud til at tænke på andre og har sammen med sin mor oprettet en indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: David Beckham donerer sin løn til velgørenhed

- Mange af jer har spurgt, om der er noget, I kan gøre. Det kan I. På mange måder selvfølgelig - men ved at donere kan vi sammen knække kræften. Og lige det er i sig selv af kæmpe betydning for både mig, min familie - og alle andre kræftramte, skriver 19-årige Kristoffer til et Instagram-billede, hvor han har et stort smil på læben.

Læs også: One Direction donerer penge fra deres koncerter

Kristoffer har fået optimistiske meldinger fra lægerne, og hans krop tåler heldigvis kemoterapien rigtig godt. Vi håber det allerbedste for ham!
Du kan donere til Kristoffers indsamling på det her link: https://cancer.tv2.dk/node/6911

Hvad vil du gerne sige til Kristoffer?

Girlpower-stjernernessejeprojekter

Miley Cyrus har aldrig lagt skjul på, at hun virkelig elsker hunde, men før i tiden købte hun sine firbenede kæledyr fra såkaldte ”hvalpe-fabrikker”, hvor der ofte er ret meget indavl og misrøgt. Heldigvis er Miley kommet på bedre tanker, og nu er hun begyndt at adoptere gadekryds, der er blevet forladt af deres ejere. Nuurh!
Taylor Swift giver hvert år vildt mange penge til velgørende formål. Hun går især meget op i at skabe opmærksomhed omkring børn med livstruende sygdomme. I 2012 blev hun faktisk kåret til årets mest velgørende kendis af organisationen ”Do Something”. Sejt!
Demi Lovato har mange gange talt ud om sine mange problemer med spiseforstyrrelser og selvskade. Hun støtter vildt meget op om andre unge piger, der kæmper med de samme ting. Det, synes vi, er virkelig cool!
Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at Lady Gaga har vildt meget girl power! Lady Gaga har blandt andet startet fonden ”Born This Way” for at stoppe mobning af homoseksuelle og andre, der er anderledes.
Victoria Justice laver vildt meget velgørenhedsarbejde. Hun har blandt andet rejst rundt i Guatemala med FN, og så blogger hun om seksuel vold og pigers ret til uddannelse i U-lande. Det er så sejt gået.
Chloe Grace Moretz har to brødre, der begge er homoseksuelle. Det har de fået vildt meget hate for, men heldigvis har deres seje søster været der for dem hele vejen! Chloe støtter i det hele taget meget op om homoseksuelles rettigheder og har flere gange taget afstand til den behandling, hendes brødre har fået. Respekt!
At Selena Gomez er megasej, og har kæmpe overskud på girl power-kontoen, er ikke noget nyt, men i sidste uge vandt hun UNICEF-prisen som ”Young Humanitarian” for det velgørenhedsarbejde hun har lavet, siden hun var 17 år! Stærkt gået, Selena!