Kylie Jenner kommenterer på rygter om forlovelse
Der har længe været rygter om, at Travis Scott har friet til Kylie Jenner. Nogle har endda talt om, at de måske var blevet gift i al hemmelighed.
Rygterne startede, fordi Kylie pludselig havde en stor diamantring på på alle hendes Instagram-billeder, og fordi hun omtalte Travis som sin ’hubby’, der betyder mand. Et rygte, som Kylie først for nyligt har kommenteret på.
Læs også: Så mange selfies tager Kylie Jenner for at få den perfekte
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I et interview med Paper Magazine gjorde hun det nemlig klart, at hun ikke er forlovet med Travis Scott. Meeen ifølge journalisten virkede det som om, at Kylie var rimelig sikker på, at hun snart ville blive forlovet. Kylie forsikrede også om, at hun selv vil dele nyheden, når hun engang bliver forlovet.
Vi håber, at fremtiden mellem Travis og Kylie tegner bedre end Kylies fremtid med Jordyn Woods ser ud lige nu. Kylie har nemlig efter sigende smidt Jordyn ud af sit hus, efter internettet er gået helt amok over rygterne om, at Jordyn har været sammen med Kylies storesøster, Khloé Kardashians, ekskæreste Tristan Thompson.