One Direction
Kendte

Liam Payne: One Direction er ikke klar til reunion

Af Selina Sander Jensen 26. februar 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der har længe været snak i krogene om en potentiel One Direction-reunion. Men nu har Liam Payne afvist, at drengene er klar til at finde sammen igen.

Liam Payne teasede sidste år, at Niall Horan, Harry Styles, Louis Tomlinson og han selv højst sandsynligt ville vende tilbage som One Direction – allerede inden for de næste to år.

Men nu har Liam altså givet en anden melding…

I sidste uge fortalte han nemlig Daily Star ved Brit-Awards, at sidst han nævnte et tidspunkt for en potentiel One Direction-reunion, havde han sagt år 2020. Men han måtte altså desværre fortælle, at de ikke heeelt er der endnu, fordi de alle nyder at lave deres egne ting.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Den ultimative One Direction-test

Liam er selv på vej med et soloalbum og skal også på tour senere i år. Louis er vært på det britiske X-Factor, og Harry har lige afsluttet sin tour. Niall var også på sin egen tour sidste år, og så hænger han en del ud med Shawn Mendes?! Så alle drengene har altså masser at se til…

Vi krydser virkelig fingre for et gensyn med One Direction snart! Måske i 2021 så? Og ellers kan vi jo håbe, at Niall og Shawn snart får lavet noget musik sammen.