Kendte

Lili Reinhart: ”Jeg har været meget usikker over min krop”

Af Katrine Kæmsgaard Bidstrup 11. februar 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 6. februar 2020 modtog Lili Reinhart et tweet, der stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor alle skuespillerne på Riverdale havde perfekte kroppe. Det fik straks Riverdale-stjernen til tasterne, for dét er absolut ikke sådan, hun føler, det hænger sammen.

”Bare af nysgerrighed: Hvorfor er hver eneste person på Riverdale en 25+-årig, der portrætterer teenagere med perfekte kroppe? Synes I ikke, at tv-serier som denne, med en ung målgruppe, bidrager til urealistiske kropsidealer?”

Sådan lød det tweet, Lili Reinhart modtog den 6. februar 2020, og som fik skuespillerinden til at trykke hårdt til tasterne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For selvom populære Reinhart misundes af mange teenagere rundt om i verden, har hun også mange usikkerheder omkring sin krop:

”Det er altså ikke alle i serien, der har den perfekte krop. Og selv jeg kan blive skræmt af mine medskuespilleres kroppe, når jeg skal lave scener i undertøj. Jeg har følt mig meget usikker på grund af folks forventninger til skuespillerinders kroppe,” svarede Reinhart tilbage på tweetet.

Foto: Twitter

I de seneste par år har Riverdale-skuespillerinden været superåben omkring sit kropsideal og sit mentale helbred. Hun har tidligere fortalt, at hun i 2018 led af voldsom akne, og hun kunne derfor sommetider finde på at lægge makeup i mørke, så hun var fri for at se sit naturlige ansigt.

Læs også: Nu kan du lave din helt egen Coca Cola med din yndlingssmag.

Men nu, når hun lever et liv i spotlyset som stjerne på Riverdale, så bliver hun nødt til at leve med sin krop og med, at folk ser hendes krop i alle vinkler og med eller uden tøj på.

Generelt har vi må en tendens til at tro, at alt er lyserødt for de kendte, men sådan er det faktisk ikke. Se med i galleriet herunder hvor vi har samlet en række citater fra de kendte, der fortæller noget om, hvordan det i virkeligheden er at være dem:

Sådanerdetatværekendt

Kylie Jenner: Det er svært at ignorere dårlig omtale…Kylie Jenner har sagt til Interviewmagazine at hun konstant har følt sig urolig på grund af de dårlige ting, som pludselig kan dukke op i medierne. Hun fortalte også, at hun vågner hver morgen omkring klokken syv eller otte, fordi hun tror, der er en negativ historie om hende – og hun føler, at hun bliver nødt til at tjekke efter. Hendes største frygt er nemlig at vågne op og læse en masse dårlige ting om sig selv på internettet.
Foto: MEGA
Selena Gomez: Man er under konstant presSelena har i et interview fortalt Vogue, at hun har grædt flere gange på scenen end hun kan tælle, og at det er virkelig ensomt for hende at være på tour. Det var noget af det, der fik hende til at komme i behandling for depression og angst, og pressede hende til at aflyse en del af hendes Revival World Tour.Før hun kom i behandling, var hendes selvværd helt nede, og hun fik angstanfald inden hun skulle på scenen og optræde, eller lige når hun var færdig. Selena følte ikke, at hun var god nok, og hun kunne ikke give sine fans nok af sig selv. Fordi hun ikke havde helt styr på sig selv, følte hun heller ikke, at hun kunne dele noget ud til andre.
Foto: MEGA
Gigi Hadid: Man mister en masse vennerSupermodellen Gigi Hadid har fortalt Harper’s Bazaar, at det har påvirket hendes vennekreds meget, at hun blev kendt. Hendes berømmelse har også gjort, at hun har haft sværere ved at åbne op. Hun fortæller, at hun har mistet en masse venner, fordi de mener, at hun har ændret sig, fordi hun ikke altid liiige har haft tid til at ringe eller skrive til dem - også selv om de heller ikke kontaktede hende… Pludselig opdagede hun altså nye sider af sine venner. Til gengæld har Gigi nu lært, at det kan være bedre at have få rigtig gode venner end at have en helt masse bekendte, som man ikke helt ved, hvor man har.
Foto: MEGA
Jennifer Lawrence: Det er næsten umuligt at date!Inden ”The Hunger Games”-stjernen blev forlovet, havde hun svært ved at date. Hun har tidligere sagt til Vogue, at der aldrig var nogen, der inviterede hende på date, og at hun var alene hver eneste lørdag aften. Hun fortalte også, at fyrene godt kunne være ret tarvelige overfor hende, og at det sårede hende en del – hun ville egentlig bare have en fyr, der behandlede hende godt. Derudover sagde hun, at hun måske bare havde brug for at møde en fyr, der havde boet i Baghdad i fem år, og ikke havde nogen anelse om, hvem hun var.
Foto: Mega
Daniel Radcliffe: Folk buher af dig. Også selvom du er et barn…Daniel Radcliffe, nok bedst kendt i rollen som Harry Potter, har i en episode af ”Off Camera with Sam Jones” fortalt, at det har været hårdt for ham som barnestjerne at blive chikaneret af fotografer. Det var noget af det, som virkelig kunne påvirke ham. Han sagde også, at det var virkelig nederen, når folk buhede af ham. Hvis han for eksempel skulle ud til et event, kunne nogle mennesker finde på både at råbe af ham og buhe af ham, og han husker, at det godt kunne tage modet lidt fra ham som barn.
Foto: Mega
Robert Pattinson: Man bliver hele tiden forstyrret”Twilight”-stjernen har fortalt Premiere, at når han ankommer et sted i Los Angeles, går der cirka 40 sekunder, før nogen spørger, om han vil skrive en autograf. Ifølge Robert er det de sociale medier, som gør det alt for nemt for fans at finde ud af, hvor han er. Han sagde også, at hvis Twitter ikke eksisterede, så kunne han gå rundt i fred.
Foto: Mega
Lady Gaga: Alle andre ‘ejer’ dig.Popstjernen Lady Gaga har fortalt CBS Sunday Morning om nogle af hendes kampe med berømmelsen. Hun sagde blandt andet, at alle andre på en made ejer hende, når hun går uden for en dør.”Det er lovligt at følge efter mig eller stalke mig på stranden – og jeg kan ikke ringe til politiet eller bede folk om at gå.”Hun fortalte også, at hun savner mennesker og at tage steder hen og møde tilfældige folk og snakke med dem om livet – uden at blive genkendt.
Foto: Mega

Læs mere om