Lizzo
Kendte

Lizzo sagsøges af tidligere dansere for giftigt arbejdsmiljø

Af Signe Larsen 2. august 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Rob Grabowski/AP/Ritzau Scanpix
Det er tre af sangerens tidligere dansere, der nu kommer med en række beskyldninger mod Lizzo.

Den amerikanske Grammy-vindende sanger Lizzo er blevet sagsøgt af tre af hendes tidligere dansere.

Det skriver Reuters.

Ifølge mediet drejer anklagerne sig om, at Lizzo skulle stå i spidsen for et giftigt arbejdsmiljø, hvor sangeren eksempelvis skulle have udskammet og diskrimineret danserne for deres vægt, køn, race og religion.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bag søgsmålet, som blev anlagt tirsdag, står Arianna Davis, Crystal Williams and Noelle Rodriguez, Lizzos tidligere dansere, som blandt andet påstår, at de i februar i år skulle være blevet tvunget af Lizzo til at røre ved nøgendansere på en stripklub i Amsterdam.

Ifølge mediet Page Six ville Lizzo under samme aften på stripklubben i The Red Light district have sine dansere til blandt andet at spise bananer direkte fra performernes underliv.

Det fremgår også, at Arianna Davis skulle være blevet presset til at blive fotograferet nøgen i forbindelse med en dansekonkurrence. Hun var bange for at miste sit job, hvis ikke hun fulgte Lizzos ønsker, lyder det.

Udover Lizzo bliver hendes dansekaptajn Shirley Quigley og hendes produktionsselskab Big Grrrl Big Touring Inc også sagsøgt.

Lizzo har senere kommenteret anklagerne, som hun kalder "utroværdige og uhyrlige".

Denne artikel blev første gang bragt af femina:update. Dette er en redigeret version.