Kendte

Louis Tomlinsons far vil genforenes

Af Benedikte Brix 25. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
One Direction-stjernen Louis Tomlinson var to år, da hans forældre slog op. Nu vil hans far, Troy Austin, tilbage i Louis' liv.

Louis Tomlinson har ikke talt med sin far, siden hans forældre slog op, da Louis var to år gammel.

Troy Austin mistede al kontakt til sin søn dengang, men nu vil han gerne genskabe forbindelsen med Louis.

Læs også: Louis Tomlinson køber et fodboldhold

- At se, hvad han har gjort med sit liv, gør mig så lykkelig. Jeg ved, at folk vil tro, jeg kun er interesseret i at være en del af hans liv igen, fordi han er rig og berømt. Men det er ikke det, det handler om, siger Troy Austin til avisen Sunday Mirror.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg er hans far. Vi er kød og blod, og intet kan ændre det. Jeg er så stolt af ham, at jeg kunne sprænge.

Louis Tomlinsons far er 44 år og arbejder som bygningsarbejder. Han fortæller også om Louis' 14-årige halvsøster, som er Louis' "største fan" og ville elske chancen for at møde sit idol.

Læs også: Louis Tomlinson beskytter kæresten

- Det er op til ham. Jeg vil gerne have, at han ved, jeg synes, han er fantastisk - og at Georgia er hans største fan ... Hun er en teenagepige, og hendes bror er i hendes yndlingsband, siger Troy Austin.

- Hun vil selvfølgelig gerne fortælle hele verden det, og hun vil være en del af hans liv ... Hun idoliserer ham. Alt, hun vil, er at være en god søster for ham.

Fornylig tog Louis' far og halvsøster til et show i Nottingham for at se One Direction, men de havde ikke mulighed for at møde Louis Tomlinson.

Læs også: Louis Tomlinson - Jeg er ved at blive en smule døv

- Det var en skam, vi ikke kunne mødes med Louis og fortælle ham, hvor dygtig han er. Men jeg ved, han og gutterne har virkelig travlt.

- Jeg har ikke været der for ham det meste af hans liv, så jeg forstår godt, at jeg ikke er en af hans topprioriteter. Han ved, vi var i publikum, og nu vil jeg gerne fortælle ham, hvad det betød for mig at se ham deroppe. Jeg græd i spandevis af tårer.

Tror du, Louis Tomlinson bliver genforenet med sin far?