Mohamed Ali: Jeg forstår piger
Hvad er det skøreste, en fan har gjort for at komme i kontakt med dig?
- Engang, hvor jeg spillede en koncert, var der en pige, der kravlede ind under scenen og løb over til mig backstage og spurgte, om hun måtte få en krammer. Og så i Tivoli, da jeg gav autografer, tog den samme pige fat i mig og krammede mig og gav mig et smækkys på kinden. Det er lidt mærkeligt, når folk sådan tager fat i en og kysser, for hun kender jo mig, men jeg kender jo ikke hende. Men man må sige, at hun er en trofast fan.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvordan kan man se på dig, hvis du er vild med en pige?
- Jeg bliver meget interesseret i hende, altså spørger hende om alt muligt. »Hvilken skole går du på?«, »Hvor mange søskende har du?«, »Har du set den der film?«. Og så kan jeg komme til at grine lidt for meget, når jeg er sammen med hende. Hvis jeg møder en pige, jeg ikke kender, som fanger min opmærksomhed, så kan jeg godt være lidt nervøs for at gå over til hende, men hvis det er nogen, jeg kender, så er jeg overhovedet ikke genert.
Læs også: Har Jesper fra "X Factor" en kæreste?
Kan man være venner med piger? [faktaBox]
- Ja, sagtens. Jeg tror, jeg er god til at forstå piger, fordi jeg har tre storesøstre. Jeg ved godt, at hvis piger er i dårligt humør, så skal man bare lade dem være. Eller hvis de bare har brug for en krammer eller for at få bekræftet, at de er søde eller smukke.
Hvad er forskellen på en pigeven og en drengeven?
- Med en pige kan man tale om det, hvis der er noget, der går en på. Med en dreng er det ikke så dybt. Det er mere sådan »Tag dig sammen, mand«, og så får man et slag på skulderen.
Kan man være venner med sin eks?
- Det kan man godt, men i starten er det altid lidt mærkeligt at gå fra at være kærester til at være venner. Hvis man for eksempel er på McDonalds, og der bliver spillet den sang, som man hørte første gang, man kyssede, så bliver det bare akavet. Men hvis man holder af hinanden, så kan man godt have et venneforhold bagefter.
Helt ærligt, Mohamed, hvor meget tid bruger drenge egentlig på at tale om piger?
- Altså, lige i øjeblikket taler jeg altså ikke så meget om piger med mine venner, fordi der sker så meget nyt og spændende med min karriere. Jeg tror faktisk, jeg snakker mindre om piger, end drenge normalt gør (Her bliver Mohamed så afbrudt af sin søster, som siger »Det er da det eneste, der kommer ud af din mund«). Ja, okay, jeg snakker måske lidt meget om piger, haha. Men jeg er jo dreng, altså helt ærligt, det gør vi jo.
Læs også: Mohamed Ali om kærlighed.
Tænker du over din stil?
- Det er vigtigt for mig, at jeg ser godt ud, når jeg skal noget, men det er også vigtigt, at jeg kan slappe af i et joggingsæt derhjemme. At jeg får lov til at ligne noget, der er blevet kastet ned fra altanen. Ha-ha!
Hvilke karaktertræk kan du godt lide ved piger?
- Jeg synes, det er fedt, når piger spiller kostbare, for det viser, at de ikke bare er sammen med alle, at de
har den der værdighed og ved, at de ER nogen.