Kendte

Noah Schnapp og Charli D’Amelio lærte hinanden skuespil og TikTok-videoer

Af Simone Erica Rosenlund 1. april 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Stranger Things-skuespilleren vi alle elsker, Noah Schnapp, har genskabt en Stranger Things-scene sammen med YouTuber og TikToker Charli D’Amelio, og de lavede også TikTok-danse!

Noah Schnapp fra Stranger Things og TikToker og YouTuber Charli D’Amelio skulle hver især lære hinanden noget i en YouTube-video, der kom ud den 27. marts 2020.

Udfordringen lød på, at Charli skulle lære Noah nogle ikoniske TikTok-danse, og Noah skulle lære Charli noget skuespil.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Noah havde valgt en dramatisk scene fra Stranger Things med Joyces følsomme sammenbrud fra sæson 1, hvor hun hører Will i den anden ende af telefonen, efter han har været fanget i the Upside-Down.

Noah forklarede Charli scenen og dens omgivelser, og fortalte så at hun skulle grave dybt ind hjertet og mærke følelsen, for så ville det se mere ægte ud og efter lidt opbakning, lavede hun endelig scenen, og fans elskede at se de to sammen.

Læs også: Vild fanteori: Jughead er stadig i live!

Efter Charli havde væltet sine følelser ud i den dramatiske scene, var det så Noahs tur til at tage udfordringen op. Bagefter filmede de nemlig nogle ikoniske TikTok-videoer sammen. Der var det pludselig Noah, der var på udebane og havde liiidt svært ved at følge med Charlis imponerende TikTok-skills.

Er du også blevet nysgerrig og vil gense scenen fra Stranger Things, og hvilke TikTok-videoer Charli fik Noah til at lave? Så er det heldigt, at vi har fundet videoen med hele udfordringen til dig her.

Se videoen med Noah Schnapp og Charli D’Amelio, der lærer hinanden at spille skuespil og lave TikTok-videoer herunder.