Nu bekræfter han: 'SKAM'-stjernen Hermann Tømmeraas har fået en kæreste
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Endnu et kendispar har set dagens lys.
Norske Herman Tømmeraas, der blev kendt som "Penetrator Chris" i hitserien 'SKAM', har nemlig fundet sammen med skuespillerkollegaen Alicia Agneson, der især er kendt for sin medvirken i tv-serien 'Vikings'.
Det skriver det norske medie VG.
Selv om de to turtelduer først nu står frem med deres kærlighed, så fortæller 25-årige Herman Tømmeraas på den røde løber til premieren på HBO-serien 'Succession', at parret har været sammen i noget tid.
Her fortæller han også, at selv om parret ikke har mødt hinanden i forbindelse med arbejde, så håber han, at de i fremtiden kan få lov til at arbejde sammen.
Og noget tyder på, at parret er helt skudt i hinanden. 27-årige Alicia Agneson fortæller nemlig, at hun især faldt for skuespillerens øjne.
– Jeg syntes bare, at han havde nogle fantastisk øjne, så jeg blev straks forelsket i ham!
Herman Tømmeraas fik sit helt store gennembrud med rollen som "Chris" i den norske ungdomsserie. Han har sidenhen medvirket i blandt andet Netflix-serien 'Ragnarok'.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.