joe jonas skilsmisse
Kendte

Nu er det bekræftet: Joe Jonas og Sophie Turner skal skilles

Mariah Leitisstein 7. september 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: OConnor- Arroyo / MEGA
Rygterne har floreret i dagevis, men ifølge flere amerikanske medier er den god nok: Joe Jonas og Sophie Turner skal skilles.

Selv om parret gjorde en del for at skjule nyheden om, at de er gået fra hinanden, tyder det på, at der er hold i rygterne.

Den 34-årige Joe Jonas vil nemlig skilles fra sin 27-årige hustru Sophie Turner.

Det skriver TMZ, som har set skilsmissedokumenterne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ifølge kilder har parret kæmpet med "alvorlige problemer" i flere måneder.

Ifølge retsdokumenter indgav sangeren papirarbejdet i Miami og har hyret den kendte skilsmisseadvokat Tom Sasser, som tidligere har håndteret Tiger Woods' skilsmisse.

Foto: Jose Perez/Bauergriffin.com / MEGA

Parret har to børn på 1 og 3 år.

Jonas skulle ifølge Today have udtalt, at ægteskabet er "uopretteligt ødelagt".

I dokumenterne står der angiveligt også, at parrets to små børn på tre og et år har boet med Joe Jonas i Miami og andre steder i landet, men at "det er i børnenes bedste interesser, at parterne har delt forældreansvar."

Joe Jonas og Sophie Turner har sammen to døtre. Parret blev kærester i 2016, og i 2019 blev de gift – både i Las Vegas og senere i lidt mere glamourøse omgivelser i Frankrig.

Denne artikel blev første gang udgivet af Se og Hør. Dette er en redigeret version.