Ny single fra Rasmus Nielsen
Så er efterfølgeren til Rasmus Nielsens første single "Hør Mig Nu" endelig kommet. Og det lyder ikke til, at det bliver det sidste, vi kommer til at høre fra ham. Rasmus Nielsen har nemlig store planer for fremtiden.
Læs også: "X Factor": Rasmus debuterer til maj
- Jeg vil kæmpe med næb og klør for at slå mit navn fast. Folk skal ikke kun tænke på mig som den lille charmetrold fra "X Factor", men som en artist, der har meget mere at byde på, siger Rasmus Nielsen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Singlen, der udkom i mandags og hedder "Sidespor", er produceret i samarbejde med hans tidligere "X Factor"-mentor, Cutfather, og Rasmus Nielsen har selv været med til at skrive sangen.
Læs også: "X Factor" fra A til Å
- Uanset, hvor galt det står til, om man er ude i et misbrug eller har hjertesorger, så skal man altid huske, at det kun er et sidespor, og man beslutter selv, om man vil tilbage på rette spor, siger Rasmus Nielsen om "Sidespor".
Hvad synes I om sangen?