Olivia Rodrigo afslører: Her er rådene, som Selena Gomez og Taylor Swift gav mig
Den talentfulde sangerinde, Olivia Rodrigo, har taget verden med storm, og hun er strøget ind på alle hitlisterne med sange som ’Drivers License’ og ’Good 4 u’.
At blive verdenskendt i en alder af 18 år kan helt sikkert være noget af en mundfuld, men Olivia Rodrigo har udtalt til Variety, at hun heldigvis har haft opbakning fra både Selena Gomez og Taylor Swift:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg har mødt Selena, og hun var så flink. Hun snakkede med mig om at prioritere sit mentale helbred, hvilket jeg synes er rigtig vigtigt i denne branche. Vi var alle i rampelyset, da vi var meget unge, og det kan påvirke ens psyke og medføre forskellige udfordringer.
Derudover ser det ud til, at Olivia Rodrigo også har fået et helt specielt bånd til sit store idol, Taylor Swift, og hun udtaler følgende om Taylor:
- Hun skrev et brev til mig for et stykke tid siden, og hun skrev noget om, hvordan man er sin egen lykkes smed, og at måden du behandler andre på, altid vil komme tilbage til en selv.
Noget tyder på, at Olivia Rodrigo tænker over at nyde tiden lige nu, for hun skriver dette på et af sine opslag: "De siger, at dette er de gyldne år".
Olivia har været en del af underholdningsbranchen i mange år, og allerede som 10-årig spillede hun med i en amerikansk film, ’Grace stirs up success’. Hun fik sidenhen rollen som Paige Olvera i Disneys serie ’Bizaardvark’, og som 16-årig spillede hun med i serien ’High School Musical: The Musical: The Series’.
Det var dog først i januar 2021, at sangerinden udgav sin første single ’Drivers License’, og siden da har Olivias navn været på alles læber.
At blive verdenskendt i en ung alder kan helt klart være meget overvældende. Vi er derfor glade for at høre, at Olivia Rodrigo har opbakning hos både Taylor Swift og Selena Gomez, som har flere års erfaring indenfor musikbranchen.