Paris Jackson flipper ud på fans
Paris Jackson har ikke haft det nemt. Hendes far, Michael Jackson, døde, da hun kun var 11 år gammel, og siden har Paris haft det rigtig skidt og på et tidspunkt forsøgt at tage livet af sig selv. Heldigvis har hun det meget bedre nu, og især et skoleophold i Utah har betydet rigtig meget for hendes helbred. Det tyder også på, at hun har lært at sige fra, for hun har besluttet sig for, at hun ikke længere gider finde sig i åndssvage kommentarer fra sine fans på sociale medier.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Paris genforenes med sin mor
- Det er så egoistisk af jer, at jeg bliver angrebet over alle mine posts, fordi folk, jeg ikke engang kender, ikke får det, de forventer. Jeg er taknemmelig for kærligheden og støtten, men forventningerne til mig er så f***ing latterlige. Forventningerne til min far var også f***ing latterlige. Han skyldte jer ikke noget, men alligevel blev han revet i fra alle sider hver dag. Jeg vil ikke lade det ske for mig, skriver Paris i en kommentar til en fan på sin Instagram.
Læs også: Paris blev mobbet
Tidligere har Paris gjort meget ud af at svare på alle kommentarer på hendes profiler på de sociale medier, men det har hun nu besluttet sig for at holde op med, fordi hun ikke føler, hun kan give sine fans det, de vil have.
Kan I forstå, at Paris har det sådan?
Herunder kan du se billeder af Paris og hendes brødre, da de var yngre!