Kendte

Pernilles første uge på Paradise Hotel

Af 0 13. februar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her på hjemmesiden kan du hver uge følge Pernilles oplevelser på Paradise Hotel, hun skriver nemlig dagbog hver fredag, og den vil hun gerne dele med jer.

Hej viunge-tøser

Så er endnu en fantastisk sæson af Paradise Hotel sat i gang, denne gang endnu vildere end tidligere!

Det var en utrolig uvirkelig oplevelse at tjekke ind på Paradise Hotel. Vi piger havde jo været isoleret på små hoteller rundt omkring i forskellige byer, da vi jo ikke måtte møde hinanden, fordi vi alle kendte Gleager. Man havde derfor haft rig mulighed for at tænke en masse og blive rigtig nervøs til tjek-in.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det jeg var mest nervøs for, da jeg endelig skulle gå ned af trappen og præsentere mig for drengene, var helt sikker at skulle møde de andre piger. Piger kan jo godt være nogle "stride kællinger" engang imellem og jeg havde en masse forestillinger om, at de andre piger nok var nogle rigtig snobbede bitches. Heldigvis viste det sig, at pigerne var supersøde og havde været mindst lige så nervøse som mig.

Jeg kan huske, at jeg syntes, det var rigtig fedt, at Ronnie valgte mig som partner, da han var den fyr som jeg umiddelbart følte mig mest tiltrukket af derinde. Som det også ses tydeligt i programmet begynder vi allerede tidligt at indlede en flirt. Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det, jeg syntes bare, det var hyggeligt og så er det jo også altid dejligere at ligge i en seng og putte end at ligge i hver sin side:o) Jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over her efterfølgende og at sidde og se programmerne, hvor Ronnie ikke lægger skjul på, at han udnytter mig.

Afsnit 1 bød jo også på det lille twist, at Gleager, som joker, tjekkede ind på hotellet. Det var SÅ underligt at se ham igen, men jeg havde samtidig forberedt mig på, at han nok ville tjekke ind igen, så det kom overhovedet ikke bag på mig.

Gleager er en fantastisk fyr, så jeg havde det rigtig godt med, at han kom ind, da jeg så det som en fordel, hvis vi kunne komme til at spille i samme gruppe. Kit var den eneste af pigerne, der kraftigt overvejede om hun ville sende Gleager ud af paradiset, men eftersom vi andre piger gav udtryk for, at vi gerne ville beholde ham, måtte hun jo også gøre det for ikke at inddrage sig selv i en konflikt fra starten, det skal dog her tilføjes, at det var hendes negative holdning til hans tilstedeværelse, der fik Gleager til at træffe det valg, at han sendte hende hjem. Jeg havde det helt fint med, at det var Kit der røg, da hun var den af pigerne som jeg umiddelbart havde mindst til fælles med og så viste Gleager jo samtidig med sit valg, hvilken gruppe han ville stå i, så det var kun positivt. [faktaBox]

Da vi om aftenen holder fest, får jeg hældt lige lovligt meget alkohol indenbords og flirter lidt med Gleager i poolen. Jeg tror, jeg lod mig rive med af stemningen, også fordi vi jo havde haft noget sammen før. Jeg stopper det dog, da jeg ikke vil gøre Ronnie usikker på mig, hvilket han dog tydelig bliver og det er først herfra, at han vender sig imod mig. Ronnie og jeg havde det rigtig godt sammen, men da han finder ud af det med Gleager, sårer det selvfølgelig hans mandlige stolthed, og den eneste måde han kan prøve at redde den igen, er ved at sige, at han er 'kold, kynisk og ligeglad med mig'. Det er meget typisk for Ronnie, han tænker ufatteligt meget på, hvordan andre mennesker opfatter ham, og at en pige vælger en anden fyr over ham er noget, der i hans verden betyder meget - Ronnie vil rigtig gerne opfattes som en 'player' og det er derfor, han reagerer, som han gør. Når man ser afsnittene her bagefter, kan jeg kun rulle øjne af Ronnies opførsel overfor mig. Jeg er hele vejen superærlig overfor ham, fortæller ham alt og giver udtryk for, at det er ham jeg vil stå sammen med, hvilket viser, at jeg er en loyal partner. Jeg synes, der er et lavt træk hos et andet menneske, at de prøver at gøre sig selv større på andres bekostning og det håber og tror jeg også er den samme opfattelse de fleste af Paradise-seerne er af.

Jeg har det samtidig rigtig svært ved at se mig selv sidde og sige, at jeg er blevet glad for Ronnie, da jeg her efterfølgende er superflov over nogensinde at have kysset med ham, så det er med krummede tæer, at jeg har fulgt ugens afsnit. Men sådan er det jo altid, når man skal se tilbage på ting, man har gjort og sagt. Der vil altid være noget, man fortryder og jeg ved, at der det kommende stykke tid vil blive mange ting, jeg skal se som måske ikke altid bliver lige sjove. Men jeg kan dog love, at det bliver nogle vilde måneder I har i vente - det bliver SÅ fedt!

Med hensyn til reaktioner fra venner og familie har det langt overvejende været positivt - alle synes jeg klarer det rigtig godt derinde og er glade for, at jeg bliver ved med at holde fast i mig selv som person - åben og ærlig. Til gengæld har jeg fået mange negative reaktioner på, at jeg er sammen med Ronnie, da alle i min omgangskreds synes, han er en klovn for at behandle mig, som han gør. Her har jeg jo så måttet prøve at forklare dem, at det jo kun er de ekstreme situationer, der bliver vist på tv, og at vi rent faktisk også har det sjovt sammen på andre tidspunkter.

Jeg kan allerede nu mærke, at Paradise kommer til at vende op og ned på mit liv - Dels er det meget, meget uvirkeligt at se sig selv på tv. Jeg har flere gange været nødt til at forlade stuen, hvor vi har siddet og set afsnittet. Dels er det også en meget underlig oplevelse at begynde at blive genkendt på gaden eller se sig selv i diverse ugeblade. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve, hvad der kommer til at ske det næste stykke tid!

Jeg vil fremover, hver uge, skrive flere tanker og følelser om programmet - hvad der sker derinde, uge for uge - hvordan jeg har det med det jeg ser, måske forklare "hvad der i virkeligheden skete" og ikke mindst folks reaktioner omkring mig.