To priser til Sys
Sys Bjerre og L.O.C snuppede to priser hver, da Zulu Awards blev uddelt onsdag aften. Sys fik priserne for "Årets danske sangerinde" og "Årets nye danske navn", mens L.O.C blev udnævnt til "Årets danske sanger" og også tog prisen for "Årets nye danske album".
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sys Bjerre var også en af dem, der optrådte i løbet af showet, der også bød på numre fra Medina, Jokeren, DAD og Carpark North.
I filmafdelingen tog filmen "Flammen og Citronen" tre priser. De tre søde tøser Julie Ølgaard, Laura Christensen og Neel Rønholt delte prisen for "Årets kvindelige hovedrolle" og Sidste Babett Knudsen fik en Zulu Award med hjem for sin præstation i "Blå Mænd".
Du kan se hele listen over vindere her:
Årets danske sanger: L.O.C
Årets danske sangerinde: Sys Bjerre
Årets nye danske navn: Sys Bjerre
Årets danske hit: Hej Matematik (Walkman)
Årets danske album: L.O.C (XXX Couture/Melankolia)
Årets danske originale tv-program: Linda P. i "Piger på Prøveløsladelse" (DR2)
Årets danske reklamefilm: Elsparefonden ("Langt ude i skoven")
Årets danske sportspræstation: Håndboldherrene
Årets danske mandlige birolle: Peter Mygind ("Flammen og Citronen")
Årets danske mandlige hovedrolle: Thure Lindhardt ("Flammen & Citronen")
Årets danske kvindelige birolle: Sidse Barbett Knudsen ("Blå Mænd")
Årets danske kvindelige hovedrolle: Laura Christensen, Neel Rønholt, Julie R. Ølgaard ("Dig & Mig")
Årets danske film: "Flammen og Citronen"
Årets danske radioprogram: "De Sorte Spejdere"
Årets danske comedy-pris: Mick Øgendahl og Rune Klan i "Tak for i aften" (TV 2 Zulu)
Showet bliver vist på TV2 på lørdag den 7. marts kl. 20.