Robert Pattinson skifter ikke tøj
Det er ikke fordi, at Robert Pattinson ligesom mange andre fyre ikke gider at shoppe og derfor går i det samme tøj hver dag. Han indrømmer, at hans stjernestatus har gjort det umuligt for ham at shoppe i sine yndlingsbutikker.
- Jeg kan godt lide genbrugsbutikker, men det er det, der gør det så vanskelligt. Jeg kan ikke bare gå ind i en butik og købe det, jeg gerne vil, så det ender faktisk med, at jeg går i det samme tøj hver dag. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne shoppe, men det er lidt svært på grund af alle paparazzi-fotograferne, fortæller Robert Pattinson.
Når Robert Pattinson skal være fin i tøjet og på den røde løber, så er det dog ikke genbrugstøj, men et mærke som Marc Jacobs, han hopper i.
Læs også interviewet med Robert Pattinson.