Se billederne: Kim Kardashian er slet ikke til at kende
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tilbage i 2014 flashede Kim Kardashian sin famøse mås på forsiden af Paper Magazine. Det skete under overskriften "Break the internet", og man må i den grad sige, at internettet gik i selvsving.
Og nu gør den 41-årige realitydronning det igen. På sin Instagram har hun netop delt en række billeder og videoer af sin seneste magasinforside. En forside, hvor man næsten ikke kan genkende hende.
Denne gang pryder hun forsiden af Interview Magazine, der har et meget patriotisk tema. For foran det amerikanske flag står hun i denim fra top til tå.
Klikker man sig gennem fotokarusellen på hendes Instagram-opslag, kan man også se en video, hvor man kommer helt tæt på processen i at skyde en magasinforside.
Billedet har i skrivende stund kun ligget online i et kvarter, men har allerede høstet over 86.000 likes og over 1200 kommentarer.
Så måske Kim Kardashian formår at "break the internet" igen.
Denne artikel blev for første gang bragt hos sh.dk.