Se billederne: Kourtney Kardashian og Travis Barker er blevet gift - igen
Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.
Kourtney Kardashian og Travis Barker er blevet gift. Igen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Denne gang er det dog for alvor og involverer alle de officielle dokumenter, som der nu engang kræves, når man bliver smedet sammen.
Det skriver TMZ, hvis fotograf fangede parret på fersk gerning, da de to søndag blev gift i et retsshus på øen Anacapa i Californien.
Ifølge det amerikanske medie stod Kourtney Kardashians bedstemor, Mary Jo Campbell ved sit barnebarns side under ceremonien, mens Travis Barkers far, Randy, stod ved siden af sin søn.
43-årige Kardashian og 46-årige Barker kørte efter ceremonien væk i en bil, hvor der bagpå hang et skilt med ordene: "JUST MARRIED", der som bekendt betyder "NYGIFT" på dansk.
Det nygifte par overraskede ellers alt og alle tilbage i april, da de pludselig afslørede på sociale medier, at de var blevet gift i Las Vegas efter Grammy Awards.
Kort efter kom det dog frem, at ægteskabet ikke var gyldigt.
Men det skulle det altså ifølge TMZ være denne gang, og dermed kan Travis Barker og Kourtney Kardashian altså nu officielt kalde sig mand og kone.
Se billederne fra det nye bryllup her: