Se billederne: Safina Coster-Waldau indtager catwalken i Paris med sin far
Gaderne i Paris har været spækket med stjerner i forbindelse med modeugen.
Og i Danmark kan vi være stolte af, at vi også har stjerner af den kaliber, der inviteres til den mest prestigefyldte modebegivenhed, nemlig Paris modeuge.
Søndag den 1. oktober indtog 'Salsa'-skuespilleren Safina Coster-Waldau nemlig catwalken i Paris sammen med sin far, skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau.
På en stjernespækket catwalk for L'Oreal Paris blev modeshowet 'Le Defile, Walk Your Worth' afviklet.
Det skete i en ikonisk setting foran Eiffeltårnet i Paris, hvor stjerner som Andie MacDowell, Viola Davis og Helen Mirren også var at spotte på catwalken.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Modeshowet har til formål at styrke og hylde kvinder i både skønhed og mode, og det var dermed under den overskrift, at Game of Thrones-stjernen gik arm i arm med sin 19-årige datter.
Nikolaj Coster-Waldau har været ansigt for beautygiganten L'Oréal siden 2018.
Det er tredje gang, at verdensstjernen går brandets modeshow, hvor han hver gang har haft et familiemedlem under armen. Først var det sin ældste datter Fillippa og senest sin kone Nukâka Coster-Waldau.
At det i år var blevet 19-årige Safinas tur til at skridte nedad catwalken med sin far, betød dermed også en modeldebut for den kendte skuespillers yngste datter.
Og far og datter glimtede i den grad også om kamp med den ikonsiske setting i deres sort/hvide ensembles. Her komplimenterede Nikolaj Coster-Waldau fint sit hvide jakkesæt til sin datters ditto sorte version med oversize silkedraperinger på ærmerne.
Efter at de to Coster-Waldau-søstre begge har medvirket i ungdomsserien Salsa, som snart har premiere med sin anden sæson, er det ikke helt utænkeligt, at det ikke er det sidste, vi har set til den anden generation af Coster-Waldau familien i en international setting. Både med og uden selskabet af deres berømte far.
Vi bliver i hvert fald ikke trætte af at se de danske skuespillere folde sig ud under internationale himmelstrøg.
Artiklen blev første gang bragt på ELLE. Dette er en redigeret version.