Hailey Bieber
Kendte

Se billedet: Hailey Bieber tager denim-trend til nyt niveau

af Marie Emilie Hofman 16. november 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: MEGA
Looket får os med det samme til at tænke på Rachel fra Friends.

Denim-overalls kan være en tricky størrelse at style til perfektion.

Hurtigt kan denim-dragten, der også kaldes for smækbukser, få et barnligt anstrøg, der rimer på 4. klasse (remember propelkasketten?).

Men overlad det til Hailey Bieber at vise vejen for, hvordan denim-overalls kan styles på både en cool og elegant måde.

Hailey Bieber
Foto: Pema/Backgrid/Ritzau Scanpix

Spottet på vej til middag med manden Justin Bieber var Rhode-indehaveren nemlig iført et look af denim-overalls, der gjorde fordommen om børnehavelooket til skamme.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her parrede hun sin oversize denimoverall fra Dickies med en enkel hvid t-shirt under. Hertil havde hun valgt et par spidse sorte stiletter og en gulvlang sort uldfrakke.

Og som accessories var Hailey Bieber gået med et par enkle smykker, smalle sorte solbriller og en stilren Saint Laurent taske.

Dermed viser stilikonet, hvordan det oldschool item parret med et par klassiske items af elegante stiletter og lang uldfrakke bliver et gangbart look til en aften ude.

Hailey Bieber er før blevet kædet sammen med karakteren Rachel Green fra Friends i sin stil. Noget, som Bieber ikke mindst selv understregede, da hun valgte at klæde sig ud som tv-karakteren til Halloween.

Dette look understreger da også, at hun endnu engang har kigget 90'ernes Rachel Green efter i sømmene, der ligeså yndede at integrere den oversize denim-overall i sin garderobe.

Artiklen blev første gang bragt på ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.