Se billedet: Rihanna overrasker med ny frisure
Ønsker du at byde foråret og det varme vejr velkommen med en helt ny frisure? Så skal du blot tage inspiration fra Rihannas nye look.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Popstjernen har netop skiftet de lange fletninger ud med en helt kort pixie frisure, og som altid ser hun gudeskøn ud! Du kan se et billede af den nye frisure lige her:
Rihanna blev spottet med den nye frisure, da hun den 5. maj 2021 var på vej til middag i Santa Monica. Til at fuldende sit look bar hun også nogle solbriller med hvid kant, et stort hvidt bælte, en vintage Dior-jakke, en crop top, nogle farverige bukser, et par stiletter og sidst men ikke mindst en cool rød læbestift.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Selena Gomez har fået platinblondt hår
Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Rihanna rocker det korte hår. I 2012 valgte sangerinden nemlig at klippe sit hår kort for første gang, og her blev hun særligt kendt under navnet ’RiRi pixie’. Det er et ønske hun har haft, siden hun var lille.
I et interview med Sarah Paulson i 2019 fortalte hun, at hun altid har ønsket at have kort hår, men at hendes mor forhindrede hende i det, da hun var barn.
- Det eneste, som min mor ikke lod mig gøre, var at farve mit hår sort og klippe det kort. Jeg havde ellers ønsket kort hår, siden jeg var 14 år, fortalte hun.
Vi elsker i hvert fald at se, at RiRi pixie igen er tilbage med det flotte, korte hår!