Kendte

Se den søde afsløring: 'Riverdale'-stjerne forlovet

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 21. december 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er kærlighed i luften i kendisland, og meget tyder på at der bliver en del stjernebryllupper i 2021. Den 28-årige 'Riverdale'-stjerne Casey Cott har netop offentliggjort, at han er blevet forlovet med sin kæreste, hvis identitet er holdt hemmelig for offentligheden.

Casey Cott, der spiller Kevin Keller i hit-serien 'Riverdale', og hans kæreste, der endnu ikke er kendt af offentligheden, kan snart se frem til kirkeklokker, bryllupskage og ægteskabsløfter.

'Riverdale'-stjernen afslørede nemlig i weekenden, at han var blevet forlovet, og den store nyhed blev delt med fans i et sødt instagrambillede af parret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Fans er ikke i tvivl: Taylor Swift er blevet forlovet

I instagramopslaget viser han kæresten og den skinnede diamantring frem, og der er slet ingen tvivl om, at parret er mere end lykkeligelige. Billedet er taget udendørs, og med træerne, bjergene og den flotte natur i baggrunden tyder det på, at det har været et meget eventyrligt frieriet – og mon ikke at billedet er taget kort tid efter, at magien fandt sted?

Se den søde instagram-afsløring af frieriet her.

Efter den søde afsløring af frieriet på Instagram var mange af Caseys 'Riverdale'-medstjerner hurtige på tasterne for at lykkeønske parret. Både Madelaine Petsch, Lili Reinhart, Vanessa Morgan og Camila Mendes ønskede parret stort tillykke med den glædelige nyhed.

'Riverdale'-castet har de seneste mange måneder tilbragt utallige timer sammen, og er derfor blevet meget tætte under optagelserne til sæson 5, der har premiere d. 20. januar 2021.

Læs også: "Riverdale"-stjerne afslører coronaregel, som de skal følge før hver kyssescene

Casey har ikke været meget for at vise sit forhold frem på de sociale medier, det er derfor ikke særlig meget information, vi har om den lidt hemmelige kæreste. Det tyder derfor heller ikke på, at vi kommer til at få særlig meget viden om hverken forlovelsen eller det kommende bryllup.

Så indtil videre forbliver forholdet og ikke mindst kvinden, der har stjålet Caseys hjerte ved mystikken – og hvornår kirkeklokkerne kommer til at ringe, det må fremtiden vise.