Se den søde video: Stormi Webster roser mor Kylie Jenner til skyerne
Der hersker vist ingen tvivl om, at forældrene Kylie Jenner og Travis Scott har vundet i lotteriet, hvad angår en cute datter. Sammen har de nemlig den nuttede og verdensberømte pige, Stormi, som vi efterhånden kender fra både tv-programmet 'Keeping Up With the Kardashians' og bedårende billeder på Instagram.
Men lige som vi troede, at Stormi ikke kunne blive sødere, postede Kylie, den 19. november 2020, en ny YouTube-video, hvor hende og Stormi er hoppet en tur i køkkenet i anledning af sin nye makeup-kollektion... Og her topper Stormi altså 'cuteness'-skalaen!
I YouTube-videoen skal Kylie og Stormi bage 'The Grinch'-cupcakes, eftersom det er det, Kylies nye kollektion er inspireret af, og det gør de, traditionen tro, i matchende pyjamasser.
Det er dog ikke kun opskriften på de grønne, lækre cupcakes, som man følger i videoen. For man ser også det ultrasøde mor/datter-forhold mellem Kylie og Stormi, og flere gange i processen roser Stormi sin mor til skyerne.
Stormi siger blandt andet ”You got this mommy” mens Kylie er ved at pynte kagerne, og for at det ikke skulle være nok kommer den 2-årige også med ekstrasøde bemærkninger som” I love you so much” og "you so beautiful" undervejs i bageprocessen.
Læs også: Se billederne: Gigi Hadid har allerede pyntet op til jul for sin nyfødte datter
Det er altså helt forståeligt, hvorfor Kylie har taget Stormi med i køkkenet. For udover at være en god (og cute) køkkenhjælper forstår Stormi i den grad at sige alt det, som enhver mor drømmer om at høre.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Kylie har Stormi med i køkkenet. De har nemlig lavet flere bagevideoer på YouTube, og hver gang bliver vi overraskede over, hvor bedårende Stormi er. Husker du fx deres (u)hyggelige Halloween-cookies eller deres fine julekager?
Du kan se den søde 'The Grinch'- bagevideo med Stormi og Kylie i videoen herunder.