Se, hvad Stormi bestemmer for Kylie hver eneste dag
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vogues populære ’73 spørgsmål’-interviews kan ingen komme udenom. Hvis du ikke allerede er bekendt med de her interviews, så kan vi fortælle, at de er super spændende at se (og de bliver kun bedre, når man ser dem under dynen og med en varm kop kakao i hånden. Vi siger det bare!).
I Vogues '73 spørgsmål'-interviews stiller Vogue en ny, kendt person 73 forskellige spørgsmål (ja, du læste helt rigtigt: 73 spørgsmål), som gør det muligt for os seere at komme bare lidt tættere på vores yndlingsstjerner. Spørgsmålene kan handle om alt mellem himmel og jord, men er samtidig relateret til den enkelte person, der deltager i interviewet.
Vogue har blandt andet stillet spørgsmål til stjerner som Taylor Swift, Hailey Bieber og Camila Cabello – og som det nyeste skud på stammen er Kylie Jenner også lige blevet interviewet.
Det blev Kylie spurgt om
Ligesom alle andre stjerner blev Kylie også stillet 73 spørgsmål.
Selve interviewet fandt sted hjemme hos Kylie selv (som forresten bor virkelig vildt!) og startede allerede ved hendes hoveddør, hvor hun og hendes datter, Stormi, tog imod interviewpersonen, Joe Sabia, fra Vogue.
Nogle af de første spørgsmål, som Kylie blev stillet, omhandlede hendes familie. For eksempel blev Kylie spurgt, hvordan hun ville beskrive sine søstre med ét ord. Her svarede hun, at hun synes, at Kim er loyal, Khloé er elskværdig, Kourtney er kærlig, og at Kendall er selvsikker.
Udover at blive spurgt ind til sin familie blev Kylie også spurgt ind til, hvilken af sine biler, som hun foretrækker at køre i til hverdag. Her svarede hun, at det faktisk er Stormi, som hver dag får lov til at tage beslutningen om, hvilken bil hun skal køre i (det er bestemt ikke en dårlig ting at kunne få lov til at bestemme!).
Fans er sikre: Kylie har lige afsløret kønnet på sit ufødte barn
Kylie har over de seneste år haft en del projekter i ærmet. For eksempel har hun både lanceret ’Kylie Cosmetics’, ’Kylie Skin’ og ’Kylie Swim’ – og for nyligt løftede hun også sløret for sit allernyeste brand: ’Kylie Baby’.
Særligt ’Kylie Baby’ blev Kylie også spurgt ind til under interviewet. For eksempel spurgte Joe hende, hvad der er tankerne bag brandet. Hertil svarede Kylie, at hun først begyndte at arbejde på det, da hun lige var blevet mor, og at hun lancerede det, fordi hun ville være sikker på, at der eksisterede en all-around-serie, som var god for børn.
Kunne du tænke dig at lære vores yndlings beatyguru, Kylie Jenner, endnu bedre at kende? Så kan du se hende besvare alle 73 spørgsmål fra Vogue lige her. God lyttelyst!