Se stjernernes flotte nytårslooks
Mens du forhåbentlig er kommet godt ind i det nye år, kan vi forsøde dit 2023 med et tilbageblik på de bedste nytårsoutfits fra vores foretrukne kendisser.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Fra Dua Lipa, der dansede det nye år ind i en rygløs glimmerkjole til Kendall Jenner og Paris, der hver genskabte tidligere looks, der før har fået internettet til at koge over. Enjoy!
1. Kylie Jenner
Kylie Jenner hoppede ind i det nye år i et similibesat catsuit og kæmpepels. Fordi hvorfor ikke?
2. Eva Longoria
Eva Longoria funklede i sin gyldne, gennemsigtige glimmerkjole som er helt i tråd med den ultramoderne 'naked dress'-trend.
3. Paris Hilton
Ingen formår at skabe gensynsglæde med sine outfits som Paris Hilton, der i anledning af det nye år trak i sin ikoniske glimmerkjole fra sin 21-års fødselsdag – denne gang i en pink version, som udstråler inspiration fra 00'erne og Barbie-universet.
4. Victoria Beckham
Alt fra kjole til kærlige familieøjeblikke spillede, da Victoria Beckham delte hendes nytårskavalkade fra kamerarullen.
5. Elsa Hosk
Der findes to typer: Dem, der ikke kan få glimmer nok nytårsaften og dem, der helst vil være spektaklet foruden. Elsa Hosk hører, at dømme efter hendes nytårslook, til første kategori.
6. Hailey Bieber
Hailey Bieber fejrede nytårsaften i selskab med Kylie og Kendall Jenner, og den gennemgående dresscode for aftenen var efter alt at dømme 'sort'. Således var Mrs Bieber iklædt en todelt sort minikjole og lange støvler – og det fungerede som altid.
7. Emily Ratajkowski
Emily Ratajkowski havde noget, der lignede årets fest på en eksotisk strand iført en mini-minikjole i glimmer.
8. Rosie Huntington-Whitely
Den elegante og underspillede Rosie Huntington-Whitely lod glimmerkanonerne blive i skabet og fejrede nytår i en enkel hellang kjole fra Saint Laurent med årets fineste detalje, en stofrose, under brystet.
9. Kendall Jenner
Kendall Jenner lagde internettet ned, da hun i efteråret viste sig i et outfit fra Bottega Veneta, der kort fortalt kun bestod af sorte strømpebukser og en top. Hun gentog succesen med samme look til nytår.
10. Dua Lipa
Glimmer. Masser af hud. Synlig trusse. Pink! … Dua Lipas festlige 00'er-inspirerede nytårslook har på alle måder det hele.
Artiklen blev første gang bragt på ELLE.dk. Dette er en redigeret version.