Se videoen: Kim Kardashian vinder pris og takker en helt særlig person
Realitystjerne Kim Kardashian kan nu sætte titlen "modeikon" på sit CV, efter hun i tirsdags vandt ’The Fashion Icon of 2021’-prisen til People's Choice Awards, som er et prisuddelingsshow baseret på offentlighedens stemmer.
I sin takketale takkede hun de mennesker, der har troet på hende og hjulpet hende ind i modebranchen. Blandt andet eksmanden Ye, som var den person, der ifølge hende selv introducerede hende til branchen, da de var et par.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
'Game Changer of 2021'-prisen
Kim Kardashian var ikke den eneste, der vandt en pris denne aften. Blandt andre vandt gymnastiklegenden, Simone Biles, ’Game Changer of 2021’-prisen. Det gjorde hun på grund af sit modige valg om at træde ud af OL 2021 for at passe på sit mentale helbred, der blandt andet var svækket, da hun var blevet seksuelt misbrugt af sin tidligere træner. En velfortjent pris, mener vi her på redaktionen!
Og prisen går til...
Udover at Kim Kardashian og Simone Biles vandt priser, så blev der også uddelt priser til blandt andre rapperen Lil Nas X , som vandt ’Male Artist of 2021’-prisen, popsangerinden Olivia Rodrigo, som vandt ’The New Artist of 2021’-prisen, K-pop-gruppen BTS, som vandt prisen ’The Song of 2021’ for deres hit ’Butter’ og prisen ’The Group of 2021’. Derudover vandt Netflix-serien ’Squid Game’ ’The Bingeworthy Show of 2021’-prisen, og så vandt den pladeaktuelle popstjerne, Adele, ’The Female Artist of 2021’-prisen.
Der blev altså uddelt en ordentlig omgang priser til dygtige kunstnere og spændende film og serier. Du kan læse meget mere om vinderne her, og se Kim Kardashians takketale i videoen nedenfor.