Selena Gomez' store forskrækkelse
Det lyder næsten som en gyserfilm! I hvert fald er vi glade for, at vi ikke var i Selena Gomez' sted, da hun sammen med en veninde kom hjem til sit nye hus i Californien. Der kom nemlig en meget mærkelig fyr forbi!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Da pigerne var kommet indenfor, hørte de en mærkelig lyd og ringede til politiet, men imens de ventede, bankede det pludselig på døren! Selenas veninde åbnede, og der stod en underlig fyr udenfor, som spurgte efter Selena. Veninden sagde, at hun ikke var hjemme, så manden gik igen, men da politiet kom, fandt de ham i gæstehuset, hvor han havde gemt sig! Skummelt!
Læs også: Derfor skal Selena Gomez afhøres
Den 20-årige Che Cruz er nu blevet anholdt og sigtet for indbrud og tyveri, bekræfter en talsmand for politiet. Det lyder virkelig som en uhyggelig oplevelse! Hvad ville du gøre i den situation?