Shawn Mendes og Camila Cabello
Kendte

Shawmila: ”Vi skændes også en gang imellem”

Af Julie Sofie Hauritz 7. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @shawnmendes
Udefra kan Shawn Mendes og Camila Cabellos forhold se meget rosenrødt ud – men sådan er det ikke altid. Shawn åbner nu op for, at også de bliver uvenner og skændes en gang imellem.

Selvom det godt kan ligne det, så er Shawn Mendes og Camila Cabellos forhold ikke altid som en dans på røde roser. Ligesom alle andre par oplever Shawmila nemlig også både opture og nedture i deres parforhold.

I et interview med SiriusXM afslører Shawn, at han og Camila oftest har de værste små skænderier. Til det knytter han dog, at de heldigvis er gode til at blive venner igen, når de først har haft skændtes.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Vi har et virkelig åbent og ærligt forhold, men vi skændes bestemt. Jeg tror, at jo længere et forhold er, jo nemmere er det at skændes. Så ja, vi er også uvenner en gang imellem, men vi er virkelig gode sammen alligevel. Vores skænderier er som regel heldigvis altid sådan nogle små nogle, siger han.

Udover at fortælle om sit forhold til Camila, understreger han i interviewet også, hvor vigtigt det er, at man tør indrømme, hvis man tager fejl, for at kunne få det til at fungere i et parforhold - også selvom det kan være svært.

- Det er nok noget af det sværeste i verden, men jeg indrømmer altid, hvis jeg tager fejl. Det er man nødt til i et parforhold, siger han.

Det er faktisk ikke første gang, at parret åbner op for, at også de oplever problemer en gang imellem.

Sidste år delte Camila et opslag på Instagram af de to turtelduer, hvor hun beskrev, at kærlighed ikke er så simpelt, som det ser ud på billeder, men at det nogle gange er svært og ligefrem "grimt".

Hertil knyttede hun, at hun synes, det er vigtigt, at man ikke kun deler ud af det ”pæne” og ”perfekte” i et parforhold, men også alt det andet, selvom det kan være sårbart. Camila mener nemlig, at dét at dele de oplevelser, som man har i et forhold (både de gode, men særligt de dårlige), kan hjælpe andre til ikke at føle sig alene – og dét må man sige, at hun har helt ret i!

Shawn og Camila har været kærester siden d. 4. juli 2019. Selvom det søde par (også) oplever problemer en gang imellem, håber vi ikke, at deres problemer er nogle, som kommer til at skille dem ad - de er jo så søde sammen!

Du kan se Shawn Mendes interview med SiriusXM, hvor han taler om ham og Camilas forhold, lige her: