Shawn Mendes åbner op: Jeg er ikke homoseksuel
Den canadiske sanger, Shawn Mendes, er flere gange blevet beskyldt for at være homoseksuel i medierne. Men i et interview med det amerikanske magasin Rolling Stone, fortæller han nu, at han ikke er homoseksuel.
- Inderst inde føler jeg, at jeg er nødt til at blive set med en – altså en pige – i offentligheden, for at overbevise folk om, at jeg ikke er homoseksuel. Selvom jeg ved, at det ikke burde være nødvendigt. Så er der stadig en del af mig, som tror det. Og jeg hader den side af mig selv.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 15 ting du skal vide om Shawn Mendes
I interviewet med Rolling Stone fortæller han, at han er helt klar over, hvor farlige rygter om seksualitet kan være. Det er jo et meget følsomt og personligt emne, så det kan altså have alvorlige konsekvenser for personen.
- Det er jo heldigt for mig, at jeg ikke er homoseksuel og bange for at springe ud. For det er jo den slags mobning, der kan dræbe folk. Så følsomt et emne er det. Kan du lide musikken? Kan du lide mig? Hvorfor går nogen overhovedet op i min seksualitet?
Rygterne om hans seksualitet har forfulgt ham siden karrierens begyndelse i 2013. Tilbage i 2016 kommenterede han for første gang på rygterne i en Snapchat-video, da han virkelig syntes, det hele var blevet for meget.
- Jeg lagde mærke til, at mange mennesker skrev på YouTube, at jeg gav dem en ”homoseksuel vibe”. For det første er jeg ikke til mit eget køn. Og for det andet burde det heller ikke ændre noget, hvis jeg var.
Læs også: 10 grunde til, vi drømmer om at blive kærester med Shawn Mendes
Se videoen herunder:
Siden interviewet er blevet udgivet i Rolling Stone, har Shawn kritiseret bladet for ikke at fortælle hele historien. Han skriver på Instagram, at han kæmper med usikkerheder og andre problemer. Men det er kun én side af ham, og han ville ønske, at Rolling Stone også havde inkluderet flere af de positive ting om hans liv, som han også havde fortalt.
Se Shawns opslag herunder:
Så piger - han er altså stadig ledig på markedet!