Skal Medina sige undskyld?
Da Medina kom hjem fra Mexico i går, mødte hun en journalist fra Se & Hør i lufthavnen. Ugebladet har skrevet flere negative historier om Medina og Christopher - blandt andet at Medina har været utro med Xander.
Læs også: Medina angriber journalist
Derfor havde Medina i går fået nok, og det endte med, at hun rev en Se & Hør-journalist i håret, mens hun råbte:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- I ødelægger mit liv!
Vi Unges læsere har debatteret hændelsen, og her kan I læse, hvad nogen af jer mener:
- Folk skal ikke sladre om Medinas liv. Hvis Medina siger, at hun ikke har været utro, så har hun ikke! Hun har lov til at være sur på de journalister, når de har skilt hende og Christopher fra hinanden, skriver Løkke.
Mange læsere er enige og skriver, at de har fuld forståelse for, at Medina reagerede, som hun gjorde.
Men er det i orden at blive fysisk over for en person, der arbejder for et blad, man mener, skriver løgne om en?
Læs også: Medina - Jeg elsker kun en
- Jeg synes måske at i stedet for at rive hende i håret, kunne hun have sagt: "Det her vil jeg ikke være med til". Folk overreagerer nogle gange, skriver Marie, og Emma er enig:
- Det er forståeligt, hun har det sådan, men hun må altså styre sig lidt. Alle kendte bliver udsat for, at journalister kommer lidt for tæt på, men derfor går de jo ikke til angreb på dem. Hun må tage sig sammen og komme med en undskyldning til journalisten, for det er ikke okay at rive en fremmed i håret.
Vi Unge-læseren Nadia kan godt sætte sig ind i Medinas situation, men hun mener også, at sangerinden overreagerer:
- Hun er kendt, og derfor taler folk meget om, hvad hun laver. Det må hun se i øjnene. Journalisten gør, hvad hun har fået besked på, og så må Medina sige fra, hvis hun ikke har lyst til at give en kommentar.