sofie linde
Kendte

Sofie Linde: "Jeg var dødforelsket"

Af Nikita Hoffmann Andersen 25. februar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: PR
Der er mange ting, man skal tage stilling til, når man er teenager, og det ved Sofie Linde alt om. Vi Unge har mødt hende til en snak om teenagelivets op- og nedture.

Udover at være aktuel med 2022-sæsonen af “X Factor” medvirker Sofie Linde lige nu i “Tæt Talks”, der er en række filmsamtaler om retten til at være sig selv. I den forbindelse mødte Vi Unge den 32-årige vært til en snak om netop det – og så tog vi en “trip down memory lane” i Sofies teenageår.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan oplevede du at være teenager?

– Når jeg husker tilbage, er det svært ikke at tænke, at jeg var ekstremt selvoptaget. Jeg så mig selv som et lille geni, ingen havde opdaget endnu. Men sammen med det her storhedsvanvid havde jeg jo også en kæmpe usikkerhed. Jeg tænkte meget over, hvem jeg var, hvordan jeg kom til at se smart ud, og hvorfor jeg ikke lignede Kate Moss eller Spice Girls. Det var en blanding af at være ekstremt forvirret og usikker, alt imens jeg havde hovedet fuldstændig oppe i røven på mig selv, i den forstand at jeg følte, at hele verden drejede sig om mig.

Skete der noget særligt i de år, du var teenager?

– Mobilen kom, så pludselig kunne man jo sende sms’er direkte til hinanden frem for at ringe hjem til husstanden og spørge, om Peter var hjemme. Det var der en enorm frihed i, og jeg husker den der periode som noget helt særligt. Pludselig fik man numrene på drengene fra naboskolen!

Turde du godt skrive til drengene fra naboskolen?

– Ja, lige præcis i forhold til drenge og kærlighed – og det kan godt være, at jeg husker mig selv op – men der har jeg faktisk altid været ret god til at bare at gøre det. Så stillede jeg et eller andet dumt spørgsmål. Jeg har altid brugt den der: “Hvor meget vejer en isbjørn?”. Så skrev de: “Det ved jeg ikke,” og så skulle man skrive: “Nok til at bryde isen.” Så var man ligesom i gang.

Hvis du skulle give læserne et godt råd til en åbningsreplik i dag, hvad ville du så sige?

– Jeg er ikke sikker på, åbningsreplikker virker, men man skal jo bare huske på, at hvis man viser interesse for andre mennesker, så gør man noget positivt. Ligegyldigt hvad, så kan man kun blive glad, når man får den opmærksomhed. Det er en positiv ting, og det kan man ikke få for meget af i den her verden. Ros, opmærksomhed og anerkendelse til andre mennesker skal man ikke gå og putte med for sin egen stoltheds skyld. Går det ikke, som man havde håbet på, så opfører man sig som et rigtig sødt menneske, der roste et andet mennesker, og det kan man godt være stolt af.

Hvad var det bedste ved at være teenager?

– Jeg synes, det bedste var den måde, man havde venskaber på dengang. Det var nærmest en symbiose. Mine bedste veninder var min familie, og vi forstod hinanden 100 procent. Når der var lus, tog det flere måneder at komme af med, fordi vi var fysisk tætte på en helt anden måde. Det der med at sove sammen hver eneste dag og pjække fra skole, hvis ens bedste veninde havde kærestesorger, synes jeg var meget unikt og fantastisk, men også hårdt.

Hvad var det sværeste?

– At alting blev oplevet meget ekstremt og for første gang. Når man blev uvenner med en veninde, kunne man jo føle sig helt fortabt. Hvor skal jeg så gå hen? Mange af de sociale koder, man bruger i sit voksenliv, lærer man i sine teenageår. For eksempel at man ikke skal lægge alle æg i en kurv. Det er rigtig godt at have mange venner. Man slår sig, når man er teenager, og det kommer til at gøre ondt. Når man opdager, at de andre holder videoaften, og man ikke er inviteret, er det rigtig øv – og det er nok endnu sværere i dag på grund af sociale medier.

Da jeg var teenager, fandt man først ud af det om mandagen, når man kom i skole. Der skal man sige til sig selv: “Okay, men er det her i virkeligheden nogle mennesker, der er vigtige for mig?” Hvis de ikke inviterer en og ikke er søde og inkluderende, har man jo ikke lyst til at bruge energi på dem. Så skal man gå ud og finde nogle nye venner, selv om det selvfølgelig er lettere sagt end gjort, men det er sådan noget, man lærer af.

“TÆT TALKS” MED SOFIE LINDE

Hvordan føles det, når man hverken føler sig som en pige eller en dreng? På hvilken måde påvirker sociale medier vores ideal om “en rigtig” krop? Og hvordan skaber vi bedre ligestilling mellem kønnene? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i “Tæt Talks”, der er et talkshow med Sofie Linde som vært. De forskellige afsnit har temaer som køn, krop og ligestilling på programmet, hvor Sofie har forskellige gæster i studiet, der prøver at gøre os andre en smule klogere. “Tæt Talks” er lavet af Matas, og der kommer fire afsnit i alt.

Hvordan husker du det at være forelsket som teenager?

– Jeg synes, det var utroligt spændende. Jeg blev meget hurtigt forelsket, og jeg kunne blive helt syg. Jeg var dødforelsket i Justin Timberlake, altså jeg var sådan ægte, ægte, ægte forelsket i ham, og jeg havde en helt oprigtig tro på, at hvis han bare mødte mig, så ville han forstå det hele. Også selv om jeg var 11-12 år. Jeg har haft så mange samtaler med ham oppe i hovedet.

Hvordan gik du klædt som teenager?

– Jeg skiftede stil som vinden blæste. I en periode var jeg sådan rigtig 90'er-agtig med tubetoppe, farvekoordinerede pasteller og små blomster i fletningerne. Og så pludselig ville jeg bare gå i helt korte ternede nederdele, iturevne strømpebukser og Guns N' Roses T-shirts – selv om jeg overhovedet ikke lyttede til dem. Så så jeg Britney Spears i et fuldt denimlook, og så var det det, jeg ville have på. Jeg havde jo ingen penge, så jeg lavede det hele selv. Det synes jeg faktisk var ret sejt.

Hvad tænker du om unge, du møder i dag?

– Når jeg laver “X Factor”, møder jeg jo rigtig mange unge, og jeg bliver altid helt vildt inspireret. De er bare så cool! Og de har jo ikke råd til at gå ud og købe alt muligt ligesom os voksne, så de er nødt til at opfinde det selv. De er bare sejere. Når jeg kigger på teenagere i gadebilledet i dag, synes jeg også, de er megacool. De er så ekstreme med deres tøjvalg. Det er en måde at finde sin identitet på. Jeg kigger rigtig meget på dem, for jeg synes altid, teenagere er et skridt foran voksne. Min generation er jo lige begyndt at sige: “Ej, hvor kunne det være spændende med højttaljede jeans og en croptop.” Sådan har den her generations teenagere jo set ud i lang tid!

Hvad misunder du teenagere for i dag, hvor du er voksen?

– Jeg misunder den der følelse, teenagere har af at: “Nu er det fredag! Hvad skal der ske, og hvem har planer?” Man skal mødes med veninderne og ned til torvet og hænge ud med alle de andre. Man har måske hørt, at Laurits fra naboskolen kommer. Som ung oplever du bare med hele kroppen, og det er ikke bare en fed fest. Det er den fedeste fucking fest, du nogensinde har været til. Er det en dårlig fest, er det det mest nederen, der nogensinde er sket.

Hvilket råd til sociale medier vil du give til Vi Unges læsere?

– De sociale medier er jo et sted, vi leger, og det skal man huske på. Det allervigtigste er at stå op og være tilfreds med den, man ser i spejlet. Det er lettere sagt end gjort, men jeg tror, det handler om at finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt for en selv. Jeg ved, at jeg er sjov og sød. Jeg lyver ikke, og jeg stjæler ikke, og jeg gør mit bedste. Man skal finde ud af, hvilke kvaliteter der er vigtige for en – og så fokusere på dem. Det hele skal nok gå. Hvem man er som teenager, har overhovedet ikke noget at gøre med, hvem man bliver som voksen. Det er en læringsproces.

Har du et sidste godt råd til Vi Unges læsere?

– Man skal ikke klare det hele selv – og det behøver man heller ikke. Det kan være, der ligger en TikTok-video med dig, som du gerne vil have fjernet, så gå til en voksen, hvis du har brug for hjælp. Jeg var alt for dårlig til at involvere de voksne, da jeg var ung, og det fortryder jeg. Man er nødt til at lukke andre ind i sit liv, og det er faktisk en vigtig ting at lære sig selv.

Læs mere om