Stjerner protesterer mod Trump
Kendte

Stjerner i kæmpe politisk protest

Af Sisse Tvegaard Andersen 23. januar 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Miley Cyrus, Bella Thorne, Katy Perry og Harry Styles var bare nogle af de kendte stjerner, der støttede op om protester mod USA's nye præsident.

Der var masser af kendte ansigter, da hundredetusindvis af mennesker lørdag deltog i store protestmarcher i USA og mange andre andre. Under navnet "Women's March" demonstrerede de mange mennesker for kvinderettigheder og ligestilling og viste deres modstand mod USA's nyvalgte præsident Donald Trump, som mange frygter vil arbejde imod ligestilling, og som flere gange har udtalt sig nedsættende om kvinder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Disney-stjerne anholdt efter protest

Blandt andre Miley Cyrus, Katy Perry og Blake Lively var på gaden, og stjerner som Shay Mitchell og Taylor Swift støttede op om protesterne på sociale medier. Der blev også demonstreret i London, Paris, København og mange andre byer over hele verden. Faktisk mener man, at næsten tre millioner mennesker deltog i protestmarcherne.

I galleriet kan du se de mange kendte, der støttede op om demonstrationerne:

KendteprotesterermodTrump

Miley var med til demonstrationen i Los Angeles, der efter sigende fik flere end 700.000 mennesker på gaden. Her står hun sammen med skuespilleren Jane Fonda.
Foto: Instagram/mileycyrus
Ariana deltog i protestmarchen i Washington - blandt andet sammen med sin bedstemor, som hun er supertæt på.
Foto: Instagram/Arianagrande
"Gossip Girl"-stjernen delte et billede af sig selv og en meget ung demonstrant.
Foto: Instagram/Blakelively
Også Bella Thorne havde fundet vej til protestmarchen foran Det Hvide Hus i Washington.
Amy Schumer havde klædt sig ud som en astronaut under protesterne. Her står hun sammen med skuespillerne Debra Messing, Alysia Reiner og Julianne Moore.
Foto: Instagram/amyschumer
"Pretty Little Liars"-stjernen lagde et billede af sig selv ud sammen med et citat af den nigerianske forfatter og aktivist Chiamanda Ngozi Adichie.
Foto: Instagram/itashbenzo
David Beckham støtted op om protesterne med dette billede, som hans kone Victoria Beckham regrammede.
Foto: Instagram/Davidbeckham
Demi delte flere billede fra marchen på Instagram - blandt andet dette, hvor hun er sammen med The Edge fra bandet U2.
Foto: Instagram/ddlovato
Emma Watson havde taget sin mor med til marchen, og hun brugte en del tid på at tale med andre demonstranter.
Foto: All Over
Med dette tweet viste Harry Styles sin støtte til protesterne. Hans søster Gemma lagde også et foto op fra demonstrationen i London, men det er ikke helt klart, om Harry var med hende.
Foto: Twitter/Harry_Styles
Katy Perry optrådte ved protestmarchen i Washington. Under valgkampen i efteråret var hun en ivrig støtte af Hillary Clinton, som tabte præsidentvalget til Donald Trump.
Foto: All Over
Kristen Stewart deltog i en protest i Park City, Utah, hvor hun i weekenden deltog i filmfestivalen Sundance Film Festival.
Foto: All Over
Laura Prepon fra "Orange is the New Black" var også med til at demonstrere.
Foto: Instagram/lauraprepon
Lena Dunham fra "Girls" hang ud med komikeren Amy Poehler, som blandt andet har været med i "Parks & Recreation".
Foto: Instagram/lenadunham
Skuespilleren fra serien "Supergirl" havde denne kommentar til USA's nye præsident.
Foto: Instagram/melissabenoist
Rihanna lagde dette billede af sit protest-outfit på Instagram.
Foto: Instagram/badgalriri
Troye Sivan deltog i protestmarchen i Washington, og han skrev bagefter på Instagram, at han havde fået troen på menneskeheden tilbage efter at have oplevet stemningen.
Foto: Instagram/troyesivan
Vanessa og hendes veninder havde taget skilte med til protesten i Los Angeles.
Foto: Instagram/vanessahudgens
Zendaya lagde både videoer og billeder op fra marchen i Washington.
Foto: Twitter/zendaya
Zoey Deutch trodsede snevejret for at være med til marchen i Park City, Utah.
Foto: All Over