Kendte

TikTok har spottet Pete Davidsons nyeste tatovering dedikeret til Kim

Nikita Hoffmann Andersen 14. juli 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kim Kardashians nye kæreste Pete Davidson er ikke bleg for at lade sin krop tatovere i kærlighedens tegn. Og nu har han gjort det igen ...

Der er vist ingen tvivl om, at den 41-årige realitystjerne og forretningskvinde Kim Kardashian og den 28-årige komiker Pete Davidson er smaskforelskede.

Det har de bevist ved flere lejligheder, og Pete, der har flere tatoveringer, end hvad der kan tælles på to hænder, har også tidligere lagt sig under nålen for at bevise kærligheden til sin nye kæreste.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Pete Davidson har nemlig allerede tatoveret: “Kim”, “My girl is a lawyer” (min kæreste er advokat, red.) med reference til den mellemste Kardashian-søsters jurastudium og bogstaverne “KNSCP”.

Ift. sidstnævnte er fans ikke i tvivl om, at bogstaverne repræsenterer Kim Kardashian selv – men også hendes fire børn – som hun har sammen med eksmanden og rapperen Kanye West – North, Saint, Chicago og Psalm.

Men ovenstående kunne altså ikke gøre det for blækglade Pete, der nu har fået endnu en foreviggørelse af sin kærlighed til Kim på kroppen.

Det har opmærksomme TikTok-brugere nemlig spottet på et nyt billede af parret.

Yes ... den er god nok. På skulderen står der nemlig Jasmine og Aladdin med et uendelighedstegn imellem.

Det var nemlig i en scene i underholdningsprogrammet ”Saturday Night Live” - klædt ud som Jasmin og Aladdin - på det magiske, flyvende tæppe, at den dengang nyskilte Kim Kardashian kyssede med den 28-årige komiker Pete Davidson allerførste gang.

Et tv-kys, der skulle vise sig at blive begyndelsen til et af de mest omtalte kendisromancer på det seneste.

Kommentarfeltet er som altid fyldt med sjove kommentarer på den nye tatovering:

- Someone get this man a notebook, just write it down on paper for once my boy, skriver en.

- He’s giving me “every tattoo is a chapter of my life story” vibes, siger en anden.

Mens en tredje skriver - it’s cute but chill.

Læs mere om