Kendte

Velkommen til DR MAMA

Af Line Sølvhøj Jensen 21. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I dag skyder DR en hel ny ungdomskanal i gang, som hedder DR MAMA. Glæd dig til at møde fem seje værter!

I dag præsenterer DR et helt nyt univers for unge, som hedder DR MAMA. Programmet har fem værter, som står for at underholde dig med hver deres program. Her kan du se, hvem de fem værter er, og hvad deres program går ud på:

Læs også: 50 tv-serier du skal kende.

Emil Thorup - Sexministeriet
Gør dig klar til et program, der handler om sex! Emil Thorup taler nemlig åbent om alt, hvad der har med sex at gøre, og programmet tager udgangspunkt i rigtige unge og deres problemer.

Jacob Hinchely - A love story
Jacob åbner op for sit kærlighedsliv og forsøger at finde ud af, hvorfor han altid bliver dumpet. Han kontakter sine eks'er og hører, hvad der gik galt… det ender ret pinligt engang imellem!

Sara Frost - Populær
Sammen med Jacob giver Sara dig de vigtigste nyheder og sjoveste historier inden for både musik, film og tv-serier.

Thomas Skov Gaardsvig - Verdens bedste tv-program
- eller et det? Thomas er nemlig ikke uddannet journalist endnu, så han kan stille de mest pinlige spørgsmål i sit program, der handler om helt almindelige mennesker.

Camille Lange - Go' eftermiddagsshowet
Camille har et dokumentarprogram, som først bliver sendt til januar, men indtil der kan du høre hende i radioprogrammet "Go' eftermiddagsshowet" sammen med Emil.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Du ved, du keder dig, når...

Hver uge kan du se de mange programmer på DR HD. Programmerne bliver sendt hver dag fra klokken 19 og lørdag og søndag både om eftermiddagen og om aftenen fra klokken cirka 21. Husk også at stille din radio ind på DR MAMA, så du kan følge med i deres radioprogrammer.