Kendte

Vennebog: 18 spørgsmål til Mathias Bach

Af Josephine Sjelhøj 10. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Privat
Hvis du er på TikTok, er du sikkert også stødt på Mathias Bach. Nu kan du lære ham lidt bedre at kende og høre om hans YouTube-karriere, der aldrig helt blev så stor …

Du har helt sikkert set ham på din FYP. På kort tid har 20-årige Mathias Bach nemlig fået hele TikTok til at grine med sine sjove parodier på relaterbare hverdagssituationer.

Nu kan du lære ham endnu bedre at kende i Vi Unges vennebog, hvor han blandt andet fortæller om sin karriere på sociale medier.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Navn: Mathias Bach.

Mine venner og veninder kalder mig: Bach, Matti, Thias.

Alder: 20 år.

Stjernetegn: Tvilling.

Livret: Mors hjemmelavede gryderetter. Intet slår dem!

Tre ord, der beskriver mig: Glad, sjov men mærkelig.

Jeg forlader aldrig mit hjem uden: Mit rejsekort – mig på cykel i København ville være farligt for alle andre…

Folk tror ofte at jeg… men det passer ikke: At TikTok har været mit eneste forsøg på at lave indhold på sociale medier. Da jeg var 12 år, lavede jeg Minecraft-videoer på YouTube. Så deeeet…

Jeg bruger for meget tid på: At filme videoer og se eller høre true-crime.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: Jeg elsker alt, der har meget gysere at gøre!

Jeg vil gerne blive bedre til: At rydde op med det samme efter, jeg har lavet mad. Jeg lægger mig altid i sofaenm og får først ryddet op dagen efter…

Det gør mig stolt, når: Jeg får positiv feedback på min TikTok, og får at vide, at jeg gør noget godt for folks hverdag. Det er altid et stolt øjeblik, og det gør også min egen hverdag bedre.

En god ven for mig er en …: Der ikke forstår ens humor, men som alligevel griner med en i akavede situationer.

Verden ville være et bedre sted, hvis …: Folk ikke blev mobbet, fordi de har en interesse, man ikke ser tit.

Min bedste vane: At rose mig selv for det arbejde, jeg laver. Det er noget af det vigtigste, jeg kan gøre for mig selv.

Min dårligste vane: Jeg bider ikke negle, men bider i huden omkring neglene. Det er ikke en gang, fordi jeg er nervøs, jeg gør det bare. Forfærdeligt.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: Jeg spiste æblemos bart og fra glasset, som min mor købte i Netto. Jeg kunne snildt spise et helt glas på en halv time. Jeg var så ulækker!

Mit højeste ønske er: At alle får lov til at udleve deres potentiale og sine interesser på den ene eller anden måde uden at blive mobbet for det.

Læs mere om