Theodor Vestergaard
Kendte

Vennebog: 18 spørgsmål til 'X Factor'-Theodor

af Bonna Haagen Pedersen 31. marts 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Jesper Sunesen
"X Factor"-deltageren Theodor Vestergaard har været en tur forbi Vi Unges vennebog, hvor han ærligt fortæller om sin dårligste vane, og hvad en god ven er for ham.

Navn: Theodor Vestergaard.

Mine venner og veninder kalder mig: De kalder mig forhåbentlig deres ven. Ej, de kalder mig Theo. Mine helt tætte venner kalder mig Thea - (man skulle have været der).

Alder: 17 år.

Stjernetegn: Krebsen.

Livret: Min livret er min mors marinerede grillkylling på sådan en god sommeraften. Hun laver de bedste salatblandinger og en god grillost ved siden af.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tre ord, der beskriver mig: Nørdet, b-menneske og snakkesalig (det er nogle gange et problem).

Jeg forlader aldrig mit hjem uden: Mine høretelefoner. Jeg tager dem altid med, også selvom jeg ved, at jeg ikke skal bruge dem.

Folk tror ofte at jeg … men det passer ikke: Er i fitness 24/7, når de kigger på mig ?. Men det er jeg ikke.

Jeg bruger for meget tid på: Ikke at sove om natten. Og TikTok – den app er simpelthen for genial.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: Min yndlingsserie er uden tvivl “Breaking Bad”, den er virkelig god. Min yndlingsfilm lige for tiden er den franske film “La Haine”.

Jeg vil gerne blive bedre til: At spille klaver.

Det gør mig stolt, når: Folk siger, at jeg har en god musiksmag. Det tror jeg næsten er det bedste kompliment, man kan give mig.

En god ven for mig er en …: Man bare kan sidde og lave ingenting med, mens man stadig har det fedt. Det er de venner, hvor man ikke behøver at sige noget eller at lave noget. Man har det bare fedt med dem.

Verden ville være et bedre sted, hvis …: Alle verdens ledere var babyer. Helt ærligt, der havde ikke været krig, hungersnød eller noget som helst – babyer jo super søde.

Min bedste vane: Det må være, at jeg ret ofte spørger mine homies, om de er okay. Jeg synes, det er en god vane at tjekke op på, hvordan de egentlig har det.

Min dårligste vane: Det er nok min døgnrytme. Jeg får ingen søvn og det er reelt et problem. Jeg har prøvet alle verdens tips og tricks – nu bliver jeg snart nødt til at gå til lægen med det.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: Hvordan jeg kunne score så meget, da jeg var yngre. I børnehaven var jeg kærester med alle pigerne og også to af drengene, fordi der ikke var flere piger tilbage. Og i folkeskolen scorede jeg virkelig mange piger i min klasse. Det forstår jeg ikke, hvordan jeg gjorde, for det er lidt svært for mig i dag.

Mit højeste ønske er: Lige nu er det nok at kunne leve af at lave noget underholdning. Eventuelt noget underholdning, hvor jeg kan sidde og nørde musik eller film.