anna brynald facts
Kendte

Vennebog: 19 spørgsmål til Anna Brynald

Af Sigrid Glavind 15. februar 2024
Foto: Privat
Content creator Anna Brynald har været forbi Vi Unges vennebog. Lær hende bedre at hende her.

Du kender hende måske som pigen, der kan sige som en måge, men vidste du, at hun kan synge tysk opera og nemt kan spise to rør Pringles på en dag? Bliv klogere på Anna Brynald her:

Navn + pronouns: Anna Brynald (hun/hende)

Mine venner og veninder kalder mig/Kælenavn: Bare Anna – har faktisk aldrig haft et kælenavn:(

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Alder: 20 år.

Du kender mig måske fra: TikTok, hvor jeg gik viralt for at lave mågelyde, men laver nu også meget andet.

Fun fact om mig: Jeg kan synge tysk opera og så kan alle vindersangene fra alle årstal af Eurovision siden 2009.

Folk tror ofte, at jeg … men det passer ikke: Altid kører i højt tempo og har meget energi. I virkeligheden kan jeg godt være helt stille, når jeg er tryg ved folk og helt nede i gear.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: La la land! Er helt vild med musikken, farverne og stemningen i denne film. Selvfølgelig
rammer slutningen mig også altid.

Lige nu lytter jeg til: 00’er musik, Olivia Rodrigo og Jacob David.

Når jeg er ked af det, hjælper det for mig at …: Spise en masse slik og kramme mine venner, familie og kæreste.

En god ven for mig er en, der: ALTID vil snakke med mig! Også selv om vi har haft samtalen 40 gange før. Hvis jeg har brug for denn samme samtale igen, så er de der for mig. Og så kan mine bedste venner selvfølgelig også altid få mig til at grine.

Verden ville være et bedre sted, hvis …: Man ikke bagtalte eller så ned på andre, der er anderledes, eller ikke passer ind i normen.

Min bedste vane: Være ligeglad med andres meninger og holdninger om mig.

Min dårligste vane: Være super dobbeltmoralsk overfor min kæreste, hehe:)

Én, jeg synes, man skal følge/Jeg ser op til: Jeg ser rigtig meget op til min kæreste, Arnór. Han tror på mig og inspirerer mig til at følge mine drømme. Han vil selv gerne være artist og jeg tror HELT SIKKERT at han bliver en af de største i Danmark i løbet af de næste par år!

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: Ikke tog mine klavertimer mere seriøst. Jeg kunne ha’ været så meget bedre, og det ærgrer jeg mig over i dag. Gad godt lige ha’ været nutidens Mozart.

Min Guilty pleasure er: PRINGLES!!!! Jeg ELSKER Pringles og kan nemt spise et rør eller to om dagen … Det er ikke så sundt...

Mit højeste ønske er: Uhh, jeg har mange! Tror, det allerstørste er at instruere min egen spillefilm en dag ELLER være tv-vært.

Det vildeste jeg nogensinde har oplevet er: At finde kærligheden. Har før været igennem ulykkelig kærlighed, som efterlod mig helt ødelagt. Derfor sætter jeg helt sikkert ekstra meget pris på, hvordan jeg oplever kærlighed i dag – både fra familie, venner og selvfølgelig Arnór<3

I år glæder jeg mig allermest til: At se, hvor min karriere fører mig hen og være sammen med de mennesker jeg elsker:)

Læs mere om