Solaf Masoud
Kendte

Vennebog: 19 spørgsmål til Solaf Masoud

af Sofie Olivia Mørch 21. november 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: UltraNyt
Solaf Masoud har været forbi Vi Unges vennebog. Mød hende her.

Navn + pronouns: Solaf Masoud (hun/hende).

Mine venner og veninder kalder mig/Kælenavn: Laf, Sol, Sousou.

Alder: 24.

Du kender mig måske fra: UltraNyt.

Fun fact om mig: Jeg bruger solcreme året rundt (hver dag!).

Folk tror ofte, at jeg … men det passer ikke: At jeg er født og opvokset i Danmark, men jeg er faktisk født og opvokset i Syrien.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: Sex and the City er helt klart mit comfort-show, som jeg ser ret ofte.

Lige nu lytter jeg til: Cocteau Twins, et band som jeg er blevet introduceret til for nylig.

Når jeg er ked af det, hjælper det for mig at …: Give mig selv lov til at være ked af det. Det er nemlig helt okay at være det. Det hjælper mig også at græde ud og tale med nogen om det.

En god ven for mig er en: Jeg kan stole på, og som er sød og inspirerende.

Verden ville være et bedre sted, hvis: Hvis børn i hele verden fik opfyldt deres rettigheder, uanset hvor de bor.

Min bedste vane: Jeg er god til at stå tidligt op, også i weekenderne.

Min dårligste vane: Jeg er ret god til at udskyde gøremål (få det nu gjort Solaf).

Én, jeg synes, man skal følge/Jeg ser op til: @deltidsaraber på Instagram, fordi hun sætter fokus på racisme og diskrimination i Danmark, og jeg kan godt lide at lære om de ting.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: At jeg var typen, der ville græde, hvis ikke jeg scorede et 12-tal. Det er ikke 12-taller, der afgør, hvorvidt man bliver til noget i fremtiden. Det vigtigste er, at man gør sit bedste og lærer noget af sine fejl.

Min guilty pleasure er: Jeg elsker at spise chips med ketchupsmag sammen med en iskold mangojuice. Det er MUMS.

Mit højeste ønske er: At jeg og dem omkring mig er lykkelige, sunde og raske.

Det vildeste jeg nogensinde har oplevet er: Det er nok, at jeg lige pludselig kunne forstå dansk. Efter at have gået på sprogskole i noget tid, var der lige pludselig en dag, hvor jeg forstod alt omkring mig. Det er en ret vil følelse, for man kan nemlig ikke ”unlearn” et sprog. Og det, synes jeg, er ret fascinerende.

I år glæder jeg mig allermest til: At lave endnu mere UltraNyt og juleferien!