Kendte

X Factor: Det drømmer de om at synge

Af Line Sølvhøj Jensen 24. februar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har spurgt Ida, Line og Morten Benjamin fra årets ”X Factor”, hvilken sang de drømmer om at optræde med i ”X Factor”.

Dommerne har stor indflydelse på, hvad deltagerne i "X Factor" skal optræde med. Men hvad nu, hvis deltagerne selv kunne bestemme? Vi har spurgt Ida, Line og Morten Benjamin, hvilken sang de drømmer om at optræde med.

Læs også: Pernille Rosendahl: Mine deltagere er pisseseje.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ida
- Jeg vil allerhelst synge "Skinnny Love", hvilket også var den sang, jeg fik lov til at optræde med i det første liveshow. Det var mig selv, der foreslog sangen, da jeg synes meget godt om teksten og musikken i den.

Morten Benjamin
- Der er mange sange, som har sat et kæmpe aftryk på mig som menneske igennem mit liv; sange som i sammenspil med de oplevelser, mit liv har budt på. De har formet mig til det menneske, som jeg er. Af den simple grund er det mit største ønske at synge sange fra mit hjerte. Det skal være stillingstagende, poetisk og meningsfyldt musik, og sangene må gerne være skrevet af mig selv.

Line
- Jeg vil selvfølgelig allerhelst synge "Heaven" af Emili Sandé , fordi jeg synes, at det er en himmelsk sang med en vigtig mening, som jeg virkelig kan stå ved, og sangen har en vis intensitet.

Læs også: Britney Spears dommer i "X Factor".