"X Factor": Farvel til Patricia
I aften var ikke den stærkeste aften for Patricia, sådan lød det fra både Pernille Rosendahl og Cutfather, efter Patricias optræden. Alligevel blev Patricia rost for sin evne til at gøre sangene til sine egne.
- Det har fandeme været sjovt, men jeg er lettet….Jeg synes, jeg er færdig med at lave cover-sange, nu vil jeg ud og lave mit eget, sagde en rørt Patricia.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vi snakkede med Patricia efter showet og spurgte ind til hendes "X Factor"-rejse:
Læs også: Babou og Sarah om venskaber.
Det bedste "X Factor"-øjeblik var...
- Sidste fredag, da jeg sang "Feeling Good" af Nina Simone. Det er min genre, og der føler jeg mig godt tilpas.
Hvad har du fået ud af at være med i "X Factor"?
- Jeg har mødt nogle helt fantastiske mennesker - mødt venner for livet. Det hele har været meget intenst, og forhåbentlig får jeg lov til at lave en plade snart.
Hvem hepper du på nu?
- Alle tre finalister er helt fantastisk dygtige, men jeg hepper på AnneLouise. Jeg tror på, at man med erfaring kan mere som kunstner.
Hvornår ser vi mere til dig?
- Forhåbentligt snart!