Zayn Maliks første ord efter One Direction-exit
Chokket har stadig ikke lagt sig, siden Zayn Malik offentligjorde sit exit fra One Direction, selv om der trods alt er stor forståelse og støtte blandt alle 1D-fans rundt omkring i verden.
Læs også: Zayn Malik forlader One Direction
Zayn selv har holdt sig i baggrunden, siden nyheden kom ud, men nu har han for første gang ladet sig interviewe for at sætte ord på følelserne og tankerne bag det hele.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Det er crazy, det er vildt, og det hele er en lille smule åndssvagt lige nu. Men på samme tid har jeg aldrig følt mig mere i kontrol, og jeg føler, jeg har gjort det rigtige. Det rigtige for mig selv, og det rigtige for de andre drenge, så det føles godt, siger han til The Sun.
Han knytter også en kommentar til rygterne om, at hans exit skyldes splid mellem ham og resten af gruppen.
Læs også: Sådan overlever One Direction uden Zayn Malik
- Det kunne ikke være mere forkert, hvis jeg skal være helt ærlig. Men de vil gerne køre bandet videre i et stykke tid endnu, og det, tror jeg, kommer til at gå ok, fortæller han og lægger ikke skjul på, at hans største frygt har været at svigte sine fans.
- Det vigtigste for mig er, at de ikke føler sig svigtede. Jeg synes ikke, jeg har vendt ryggen til mine fans, det handler bare om, at jeg ikke kan være med mere, fordi det ikke er den 'rigtige mig'. Jeg prøvede at fortsætte et stykke tid, selv om jeg ikke var glad, men det var nok mere for at gøre de andre glade. Og primært mine fans. Det har altid været for mine fans, siger han.
Læs også: Derfor vil vi savne Zayn Malik
Og kunne Zayn så nogensinde finde på at gå tilbage til One Direction?
- Jeg tror ikke, jeg kan svare på det spørgsmål. Jeg ved det ikke, slutter han.