Adele vender tilbage: Lyt til den første teaser til hendes nye single her
Adele er kendt for hendes dybe, smukke stemme, der kan få enhver til at mærke sine følelser på godt og ondt. Du har måske skrålet med på hittet ’Rolling in the Deep’, hvor Adele råber for fuld skrue ”We could have had it all, rolling in the deep” eller sunget med på hendes ballade ’Hello’? Det har vi i hvert fald!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Ny musik på vej
Og nu behøver vi snart ikke nøjes med at synge med på de gamle sange, for d. 15. oktober udkommer Adele med den nye sang ’Easy On Me’.
Du kan se og høre en teaser for sangen lige her:
Rygter om nyt album
Teaseren er kort men god, og med Adeles tidligere sange kan man næsten ikke forstille sig andet end at ’Easy On Me’ bliver et stort hit med høje toner og dybe følelser.
Udover at Adeles nye sang udkommer d. 15. oktober 2021, så går der også et rygte om, at et helt nyt album er på vej. I starten af oktober 2021 blev tallet 30 vist på forskellige bygninger rundt omkring i verden. Det gav fans håb om et nyt album, da Adeles tidligere tre albums er navngivet ’19’, ’21’ og ’25’.
Fans believe cryptic ‘30’ billboards that began appearing in Dubai and Ireland may be hinting at Adele’s comeback. (Her previous album titles: 19, 21, 25) pic.twitter.com/ICfsC2v1h3
— Pop Base (@PopBase) October 1, 2021
Intet er bekræftet, men håbet er stort
Adele har dog ikke bekræftet noget nyt album endnu, men blot hyldet, at det er 10 år siden, hun udgav albummet ’21’, som blev hendes helt store gennembrud med hits som ’Set Fire to the Rain’ og ’Rolling in the Deep’. Fans venter derfor stadig i spænding på et nyt album - og hvis det kommer, mon ikke det så har titlen ’30’?
Men for nu holder vi os til at glæde os til ’Easy On Me’ d. 15. oktober, og i mellemtiden kan du genlytte et af hendes helt store hits; nemlig titelsangen til James Bond filmen ’Skyfall’ (2012). God fornøjelse!