Endelig! Tessa annoncerer sit første album
Hvis du er en "Sjakalina", eller du blot har savnet lyden af Tessa, er der godt nyt.
På fredag udgiver den danske rapdronning nemlig sit debutalbum med navnet 'Tessas Hævn'.
Det afslører hun i et opslag på sin Instagram-profil.
– På fredag den 26/05/23 dropper mit første album! Det er det største, jeg har lavet i mit liv. Jeg er klar, er I?, skriver hun.
Albummet har da også været længe undervejs, da det er godt fire år siden, Tessa tog Danmark med storm med singlen "Snakker for meget".
Siden har hun besøgt adskillige festivaler, lavet en DR3-dokumentar med samme navn og udgivet en lang række hits med blandt andre Kesi, Suspekt, Icekiid og Benny Jamz.
Senest udgav hun singlen "Hustle og Kærlighed", og til sommer drager hun på sin første headliner-turné, hvor hun lægger vejen forbi 14 danske byer.
Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.