Hun var blevet opfordret til at aflyse. I stedet tog Lizzo 19 mennesker med på scenen
Lizzo har flere gange brugt sin stemme til at komme med samfundskritiske udsagn om alt fra kropspositivisme, cancel culture og abort.
Da hun for et par uger siden skulle spille koncert i Knoxville, Tennessee, var der også et politisk budskab med på scenen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det skriver DR.
Staten Tennessee har i marts vedtaget, hvad der af kritikere bliver kaldt end ”anti-drag lov”.
Loven kriminaliserer såkaldt "voksen kabaretunderholdning" offentligt, eller hvor det kan ses af børn.
Derfor frarådede Lizzos fans hende at spille koncert i Knoxville, for at tage tydeligt afstand til lovgivningen.
Men i stedet for at trække sig valgte Lizzo en anden strategi.
Til koncerten optrådte hun sammen med 19 dragqueens, hvoraf flere af dem er kendt fra realityshowet 'RuPauls Drag Race'. Hun brød dermed også loven.
Lizzo kommenterede fra scenen på hendes fans opfordringer om at aflyse.
- Deres argumenter var gyldige, men hvorfor skulle jeg ikke komme til de mennesker, som havde allermest brug for beskeden? Hvorfor skulle jeg ikke skabe et sikkert sted i Tennessee, hvor vi kan fejre drag-underholdere og hylde vores forskelligheder? spurgte hun ifølge DR fra scenen.
Videoklippet på Lizzos Instagram, hvor hun optræder sammen med 19 dragqueens, er blevet set mere end fem millioner gange.
Og det har rørt Michael Bjerring, der også går under drag-navnet Mizz Privileze og pronominerne dem/de.
De siger:
- Al opbakning er meget værd – men især fra Lizzo. Det betyder meget, at hun bruger sin store platform til at markere uretfærdigheden omkring den her lov, siger Mizz Privileze.
Denne artikel blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.