Justin Bieber afslører detaljerne bag sit nye album
I et interview med amerikanske Vogue fortæller Justin Bieber om, hvad der har inspireret ham til sit nye album ’Justice’ og ikke mindst, hvad titlen dækker over.
Det er lidt over et år siden, at Bieber udgav sit sidste album: ’Changes’. Siden da, har verden oplevet Covid-19, klimaforværringer, eskalerende raceuretfærdigheder, kønsdiskrimination og meget mere. En hård tid, som Justin er bevidst om.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Med sit nye album, kommer Bieber rundt om flere af disse emner, og formålet er for ham at inspirere og løfte mennesker i denne tid.
Læs også: Hailey Bieber: ”Corona var en velsignelse for os"
Udover, at Justin ønsker at bekæmpe den seneste tids uretfærdighed, har hans navn også en stor rolle at spille i navngivningen af popprinsens seneste album:
"Jeg har valgt at kalde albummet for 'Justice', fordi der er så meget uretfærdighed tilstede i denne verden, og det har der altid været [...] Mit navn (Justin, red.) betyder faktisk også 'retfærdighed', så det er også med i forklaringen. Jeg er beæret over, at kunne spille en rolle i denne sag og kunne lave musik, der er med til at inspirere folk og opløfte dem i denne tid," siger Justin Bieber om albummets tema og navn.
Et af de første emner, han kommer rundt om med sit album, er Black Lives Matter. Sangen ’Die For You’ starter med en del af en tale, som Dr. Martin Luther King Jr. holdt i en prædiken ved Ebenezer Baptist Church i Atlanta den 5. november 1967: ”If you have never found something so dear and so precious to you that you will die for it, then you aren’t fit to live”. Med dette citat vil Bieber fortælle sine lyttere, at man skal stå op for retfærdighed.
Læs også: Justin Bieber er tilbage: Hør vores nye yndlingssang fra JB - og en masse andre nye hits
Emner, som Justin også berører, er tab og mentalt helbred. Sangen ’Ghost’ handler om at miste nogle af dem man holder af, som mange af os har oplevet det sidste års tid under karantænen.
Mens både ’As I Am’ og ’Unstable’ handler om mentalt helbred, og hvordan Justins kone, Hailey Bieber, har været der for ham i hans mørkeste tider.
Hvis ikke du allerede har haft ’Justice’ kørende på repeat de seneste dage, kan du lytte til nogle af de nye toner fra Justin lige her:
Her på redaktionen nyder vi hans nye album og glæder os til at følge med på hans rejse!
Kan du heller ikke få nok af Justin, så kig med i galleriet herunder, hvor vi giver dig billeder fra Justin Biebers koncerter.