Musik

Lasse Skriver fra X Factor: ”Jeg vil gerne arbejde sammen med den her dommer”

Ema Seferovic 11. januar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
TV 2
Den syngende tømrer har sunget sig ind i danskernes hjerter. Vi Unge har mødt ham til en snak om X Factor, hans musikidoler og ikke mindst, hvilken dommer han drømmer om at arbejde sammen med.

Lasse Skriver smeltede mange hjerter, da hans X Factor-audition rullede over skærmen den 7. januar 2022. Vi har taget en snak med Lasse om, hvor dan det er at blive Danmarkskendt på en weekend, hvad han drømmer om at få ud af X Factor, og hvem hans største musikinspiration er. Lær Lasse fra X Factor lidt bedre at kende lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan har det været at blive Danmarkskendt på en weekend?

Det er selvfølgelig kæmpestort. Jeg havde på ingen måde regnet med, at det ville blive sådan, men det er kun fedt! Jeg vil takke alle for deres søde beskeder!

Hvad drømmer du om at få ud af X Factor?

Min største drøm er selvfølgelig at blive kontaktet af nogle store kunstnere og få nogle fede samarbejder op at køre.

Hvem er din største musikinspiration?

Det er helt klart Benson Boone. En ung gut, som er blevet kendt via TikTok og laver noget helt vildt godt musik med hans sprøde stemme.

– Min største drøm er selvfølgelig at blive kontaktet af nogle store kunstnere og få nogle fede samarbejder op at køre.

Hvorfor har du valgt at stille op i X Factor?

Jeg blev kontaktet af X Factor, så jeg har faktisk ikke selv stillet op til programmet.

Hvilken sang ville du elske at optræde med til X Factor Live, hvis du kommer med?

Helt klart "Planets" med Nicklas Sahl. Det er en vanvittig sang!

Hvilken dommer drømmer du om at arbejde sammen med?

Klart Blachman. Han har den erfaring inden X Factor, som alle drømmer om! Han har en fed personlighed, og jeg tror, at i den her branche er det vigtigt at man får tingene at vide, som de er, og det er han god til - altså at sige tingene lige ud.

Hvornår og hvordan fandt du ud af, at du kunne synge?

Jeg har altid sunget, og min gode ven Peter Rosenberg fortalte mig en dag, at jeg var fuldstændig vanvittig. Det gav mig et kæmpe selvtillidsboost.

Læs mere om