#Weekendvibes – 10 anbefalinger til din weekend
Efter en uge med skiftende temperaturer og begyndende efterårsvejr, går vi weekenden i møde, og det betyder, at vi skal holde fri fra skole, slappe af og hygge os.
Hvis du ikke ved, hvad du skal lave i din weekend, så har Vi Unge fundet 10 gode bud på, hvad du kan få tiden til at gå med. Hvad siger du for eksempel til en filmaften med lækre snacks eller en gåtur med en god podcast i ørerne?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du kan se vores 10 anbefalinger herunder.
Film- og serier:
TV2: Den Vildeste Danser – Finale
Hvis du godt kan lide at danse, eller bare mangler nogle fede trin til din næste TikTok-video, så skal du tænde for fjernsynet i aften kl. 20.00 og slå over på TV2. Her bliver finalen af ”Den Vildeste Danser” nemlig sendt, og du kan se frem til en aften med en masse cool dans og være med til at finde vinderen af de 100.000 kroner og en gæsteoptræden i den kommende sæson af ”Vild Med Dans”. Hvem hepper du på?
Se ”Den Vildeste Danser” fredag den 25. september kl. 20.00 på TV2 eller TV2 Play.
Disney+: Hannah Montana
Det er ikke længe siden, at Disney+ kom til Danmark, og det har givet os muligheden for at se (eller gense) en masse gode Disney-favoritter. Så hvis du tænker, at din weekend skal stå på afslapning, og du mangler en sjov serie at binge-watche, så er ”Hannah Montana” et rigtig godt bud. Og bare rolig, du kan finde alle fire sæsoner!
Se ”Hannah Montana” på Disney+ HER.
Læs også: De 10 bedste film og serier på Disney+
Musik:
”Mags” – Mags
Det danske stjerneskud, Mags, har netop udgivet sit debutalbum, som ligeledes bærer titlen ”Mags”. Albummet rummer 10 fantastiske sange, og du kan få et sneakpeak i musikvideoen herunder.
Du kan høre Mags' debutalbum på Spotify HER.
”Bad Boy” – Chung HA, Christopher
I onsdags udkom Christopher med en helt ny single, og denne gang er det en duet med en helt speciel sangerinde. Christopher har nemlig teamet op med den dygtige K-pop-stjerne Chung HA, og sammen har de udgivet singlen ”Bad Boys”. Så hvis du godt kan lide Christophers lyd og synes K-pop-genren er spændende, så er ”Bad Boys” helt sikkert et lyt værd!
Du kan høre den på Spotify HER.
“Holy” – Justin Bieber, Chance the Rapper
En anden stor og dygtig kunstner, som der er ude med en ny single, er Justin Bieber. Sanggeniet har nemlig udgivet sangen ”Holy”, som han har lavet i samarbejde med kunstneren Chance The Rapper. Dette er ikke første gang, at de teamer op, for de har tidligere lavet hittet ”Confident” fra 2014 sammen.
Du kan høre den på Spotify HER.
Triller:
@Charlidamelio
Måske har du allerede hørt en fugl synge om, at Charli D’Amelio måske forlader TikTok til fordel for Triller? Man ved endnu ikke om det er sandt, men den dygtige dansedronning har oprettet en bruger på TikToks konkurrent, Triller, og her kan du se nogle af alle hendes seje dansemoves.
Følg hende på Triller @charlidamelio
TikTok:
@Livzimakoff
Hvis du har TikTok og gerne vil have lidt inspiration til, hvad du skal lave i weekenden, så kunne du jo overveje om du skulle bage en kage, eller tilbyde din mor at lave aftensmad? På Liv Zimakoffs profil på TikTok kan du få en masse inspiration til spændende retter - lige fra smoothiebowls til risotto. Mums!
Følg hende på TikTok @livzimakoff
Bøger:
”For altid, Lara Jean” (To All the Boys I’ve Loved Before 3) af Jenny Hen
Måske kender du allerede historien om Lara Jean og hendes kærlighedsliv? ”For altid, Lara Jean” er den tredje og sidste bog i Jenny Hens triologi, der behandler emner som kærlighed og teenageliv. I den sidste bog står Lara overfor en række vigtige beslutninger på trods af, at hendes liv kører på skinner, og hun har det godt. Beslutningerne fører derfor til en spændingsfyldt afslutning på hele triologien.
Du kan købe bogen eller låne den på dit lokale bibliotek.
Psst! Inden længe kommer ”For altid, Lara Jean” som film på Netflix, men indtil da, kan du læse bogen.
Læs også: Snart kommer vi helt tæt på BLACKPINK
Instagram:
Klimatips
En anden anbefaling til, hvad du kan lave i weekenden, er at finde små idéer til en grønnere hverdag. Du kan for eksempel følge profilen ”Klimatips” på Instagram, hvor du kan få inspiration til bæredygtigt mad, beauty, tøj og andet, som har et klimavenligt præg.
Følg profilen ”Klimatips” på Instagram HER.
Podcast:
Vi Unges Podcast
Hvis du trænger til at komme ud i den friske luft, kan det anbefales at gå en tur med en god podcast i ørerne. Hvis du synes at pinlige historier er sjove, eller du elsker en god godnathistorie, kan det anbefales at lytte til Vi Unges Podcast, som inkluderer alt fra pinlige historier til læsernes brevkasse.
Du kan finde ”Vi Unges Podcast” HER.
God weekend!